LUX – lyset fra Europa.

Europæisk filmpris vil både være front mod Hollywood og terror, skabe sammenhæng, vække debat og booste en billion-industri.

Der er dem, der mener, at vi lever i mørke tider. Der er dem, der vil kaste et lys. Der er dem, der vil slukke dét lys, mens andre tænder flakkende kærter.

Tirsdag d. 24. november blev LUX-filmprisen uddelt, en ret uglamourøs event sammenlignet med andre filmpriser. Men ikke desto mindre vigtig. Prisen er indstiftet af Europaparlamentet, juryen er de 751 medlemmer af Parlamentet.

Ceremonien fandt sted i den store, men ret anonymt udseende regeringsbygning i Strasbourg (hvor hele parlamentet rejser til en uge hver måned). Prisen blev overrakt i selve rådssalen af parlamentets præsident Martin Schulz. Hans tale handlede om behovet for at vise de europæiske idealer gennem film; at bruge kultur til at stille spørgsmål, der ikke kan svares enkelt. At blive ved med at søge, at hylde og rumme forskelligheder. Og frem for alt at blive ved.

Kort sagt; en syngende lussing til mørkemænd og mørkets gerninger. Og en glimrende opsang til tendensen med både at skære ned på kulturen og se indad nationalt, fremfor at bruge kulturen som løftestang til at skabe sammenhæng. Stærke ord.

Prisen er blevet uddelt siden 2007, og hvis du aldrig har hørt om den, så kan det være, fordi de forskellige kulturredaktioner herhjemme ikke interesserer sig nævneværdigt for EU, særligt ikke, når der ikke lige er en specifik dansk vinkel. Det kan man så mene om, hvad man vil.

Fakta er, at EU-parlamentet har forpligtet sig til at bakke op om kulturel og sproglig diversitet, og lovgiver bl.a. om immigration, fattigdom, ytringsfrihed og kvinders rettigheder, lovgivning der er gældende for 500 mio. europæiske borgere.

Fakta er også, at den europæiske kulturindustris omsætning udgør 5 procent af EU’s bruttonationalprodukt. I runde tal er det små 800 mia. € – eller 5,9 bio. (sic!) kroner og skaber 14 mio. job. Er du også i chok over tallet? Du får det lige her:

5.900.000.000.000 kroner.

At ceremonien og novembersamlingen i Strasbourg faldt sammen med undtagelsestilstanden i Bruxelles og lå så kort efter angrebet i Paris, gav det hele en bittersød kant. Danskerne stemmer om retsforbeholdene lige om lidt. Danske politikere taler ikke om kultur som samlingspunkt og spydspids. De virker ikke til at mene, at film udover at være en milliardindustri, også er en front, hvor europæiske oplysningsidealer kan udbredes fra.

Film om det, der betyder noget
Tyve eksperter vælger ti film ud af halvfjerds, der skal være skabt i et EU-land (eller være koproduceret af et), eller de lande, der associerer sig med EU, f.eks. Island, Lichenstein, Norge eller Albanien m.fl. Og så må filmene ikke have vundet førstepræmie i de største europæiske filmfestivaler. Ingen palmer, ingen bjørne.

Ud af de ti indstillede film var bl.a. Andrew Haighs roste ’45 Years’. Og der var faktisk hele to film med et dansk islæt. Morten Suurballe har en mindre rolle i spanske Fernando León de Aranoas ’A Perfect Day’ (med Tim Robbins og Benicio del Toro) og Grímur Hákonarsons ’Hrútar’ er en islandsk/dansk koproduktion, men ingen af dem kom i konkurrence.

LUX Prize 2015 award ceremony. Announcement of winning film and presentation of Prize to the winning director by EP President during plenary session week 48 2015 in Strasbourg

LUX Prize 2015. Vinderinstruktør Deniz Gamze Ergüven. © 2015 European Parliament / AudioVisual Services for Media.

Vinderen var ’Mustang’, en fransk/tysk/tyrkisk koproduktion, der også er støttet af en filmfond fra Qatar. En stærk og poetisk fortælling om fem søstre, der på kanten af kvindelivet støder ind i traditioner og patriarkatets stærke bånd indadtil. Det var den kvindelige instruktørs første spillefilm, og den vandt ’Bedste Manus’ på den nys overståede Stockholm Film Festival.

Nummer to blev ’Mediterranea’. En lidt rodet, men alligevel gribende film om migration. To brødre tager fra Burkina Faso til Italien i håb om et bedre liv, men møder fattigdom, racisme og det hårde liv som ulovlig arbejdskraft. Den kunne snildt skære tyve minutter, men filmen er interessant, både fordi den stiller sig observerende an uden at dømme eller forklare – og fordi den åbenlyst viser noget af det, der bliver talt mindre om i debatten om indvandring.

Nemlig, at bl.a. den italienske citrus- og tomatindustri er blevet afhængig af disse menneskers daglejeri. Det kan man så tænke over, når man står i Netto og tager et net appelsiner eller flok dåsetomater. EU bakker her op om at vise bagsiden af markedskræfterne.

Lux Prize 2015 - Interview with finalist

Koudous Seihon, ‘Mediterranea’. © 2015 European Parliament / AudioVisual Services for Media.

Den altovervejende hovedrolle spilles af Koudous Seihon. Hans karakters historie ligger meget tæt op af hans egen. Engang var han emigrant. Men han vandt fuldt fortjent ’Bedste Skuespiller’ i Stockholm, for en præstation, der er spækket med nerve og menneskelighed. Filmen er en italiensk/fransk/amerikansk/tysk koproduktion, der desuden er blevet støttet af Qatars filmfond.

 

Tredjeplads fik ’Urok’, en bulgarsk/græsk film, instrueret af Kristina Grozeva og Petar Valchanov. der handler om en retfærdighedssøgende lærerinde, der får sin egen høje moral udfordret, da hun finder ud af, at hendes mand ikke har betalt terminen; de står til at miste huset. Samtidig er der en tyv på spil i klassen, som hun ønsker at straffe. Hvor langt vil hun gå? – vinder penge over værdier og idealer? Filmen fokuserer på gæld som en skyld, der kaster skygger over vores valg. Alle skylder noget.

LUX Prize 2015. Press conference with MEPs and film directors

LUX Prize 2015. Antonio Tajani, Silvia Costa, Deniz Gamze Ergüven (‘Mustang’) og Jonas Carpignano (‘Mediterranea’). © 2015 European Parliament / AudioVisual Services for Media.

Hvad siger de?
De tre film bliver nu undertekstet til 24 sprog og vil blive vist over hele Europa i de otteogtyve EU-lande. For det er netop i distributionen, den ideologiske kamp skal stå, mener man fra EU’s side. Det kom frem under pris-seminaret, hvor både EU-parlamentarikere og instruktørerne selv kom til orde. Her er deres vigtigste pointer:

Parlamentets vicepræsident Antonio Tajani:
– Prisen er et vigtigt signal at sende, også for industrien. Vi har fået taget den audiovisuelle sektor ud af TTIP-aftalen (handelsaftale med USA, red.); for film kan ikke bare smides på markedet som alle andre varer. Prisen er også en støtte til multikultur, fordi filmene kommer Europa rundt, og er altså en modvægt til alle de film fra den anden side af Atlanten. Det er også en synlig EU-industripolitik, for hundredetusindvis af europæere arbejder i filmindustrien, prisen understøtter den innovation, research og kulturidentitet, filmbranchen er med til at skabe. Film er også vigtig for andre industrier, f.eks. turisme.
– Amerikanske film sætter individet i centrum, europæiske film ser på, hvad det vil sige at være en del af samfundet. Vores måde at tale om det at være menneske har rødder tilbage til Aristoteles. Ikke alle kan læse Goethe og dem der, så film er også folkets stemme. Alle kan forstå film. Europa er først og fremmest værdier.
– Alt i alt er det vigtigt at støtte de europæiske værdier, også i kulturen, vigtigt at støtte et konkurrencedygtigt filmmiljø. Og det er LUX med tid. Polske ’IDA’ var sidste års vinder – og vandt efterfølgende en Oscar.

Silvia Costa, formand for Kultur- og Uddannelsesudvalget:
– Wim Wenders sagde engang til mig: ’I er nødt til at fortælle europæiske historier, hvis folk skal forstå jeres projekt.’ Derfor indstiftede vi prisen og bakkede den op med LUX Film Days og undertekstning til 24 sprog, så folk kan se og diskutere filmene i alle EU-lande. Pengene går fra EU’s kommunikationsbudget. Juryen er dedikeret og kompetent.
– Den audiovisuelle sektor er pillet ud af TTIP-handelsaftalen, fordi kulturprodukter ikke er en vare som alle andre varer. Vi skal nære kulturforskellene, så vi kan se og forstå hinanden.

Costa-Gavras, instruktør og formand for Cinématheque Française:
– UNESCO har fokus på kulturdiversitet. Det bør vi også have. Amerikanske film er ikke som sådan dårlige i sig selv, men der er en ulighed indbygget i, at de fylder meget på de europæiske markeder – og ikke lægger skattepenge i Europa. Samtidig, og det er en personlig ting for mig, det indrømmer jeg – som europæere bliver vi mødt med holdningen: ’Hør, I franskmænd er gode til at lave vin og ost, hvorfor holder I jer ikke bare til det?’
– Vi får ikke en europæisk identitet, før vi kender hinanden. Kan man lave kvoter for koproduktioner?

Bogdan Bruno Wenta, medlem at Kultur- og Uddannelsesudvalget, står bag en stor rapport ’Film i den digitale tidsalder’:
– De respondenter, der svarede, at en film havde gjort en stor forskel i deres liv, foretrak også europæiske film.
– Koproduktioner hjælper på samarbejdet landene imellem – og det giver også mere succesfulde film. Der er produktionen, man ser på med budgetterne – men distributionen er super vigtig.

Deniz Gamze Ergüven, instruktør på vinderfilmen ’Mustang’;
– Vi har haft mange forskellige grupper i Tyrkiet i årevis; men det er blevet mere polariseret mellem det sekulære og det religiøse. Folk har behov for at vende tilbage til rødderne, selvom det samtidig er et meget dynamisk samfund, der har udviklet sig stærkt de seneste år. Det er blandt andet det, filmen handler om.
– Det er svært at få film i europæisk distribution, man skal være meget proaktiv, især med smallere film. Undertekstning hjælper, men mange er ikke vant til at bruge undertekst. Kultur er ikke til pynt, det er en måde at forstå verden på. Når vi ser på, hvad der sker rundt om og i Europa, så hjælper kulturen os til at forstå det.
– At skabe film er også en måde at skabe et mangfoldigt Europa – også fordi der kommer flere og flere kvinder, der laver film. Det har været et mandefag. Flere kvinder giver nye vinkler, både på film og på livet. Det er ikke længere eksotisk i sig selv.

Petar Valchanov, medinstruktør ’UROK’:
– Film kultiverer sit publikum. Derfor er det vigtigt med lødige alternativer til Hollywood.

Jonas Carpignano, instruktør ’Mediterranea’:
– Europæiske film handler ikke om lande, min gør ikke, i hvert fald. Den handler om mennesker. Jeg har f.eks. ikke svaret på immigrationsproblematikken, for flygtninge og migranter er ikke retorisk problemer, de er folk.
– LUX-prisen er vigtig, også i forhold til at lave nye film. Opmærksomheden hjælper til at få skaffet penge til den næste!

Lux Prize 2015 press seminar. Panel 1: Cinema Education, or the need of laying the foundations of a common language via European Cinema. Inspire and equipping people across Europe to be able to access, enjoy, understand, create, explore and share films in all its forms throughout their lives.

Lux Prize 2015 press seminar. Silvia Costa, Jonas Carpignano (‘Mediterranea’) og Margita Gosheva (‘Urok’). © 2015 European Parliament / AudioVisual Services for Media.

Leave a Reply

%d bloggers like this: