Den nøgne sandhed om erotika.

Jeg fucker med din hjerne, læser.

Ja, det lyder værre, end det er. Måske. Det kan være, man siger til sig selv, at det at skrive handler om andre ting. Afsøgninger i sproget, udforskning af dybere ting i en selv som kunstner, at udfolde karakterer i en tid eller et miljø. Eller simpelthen om at sætte brand i sprog og hovedstol på samme tid (her tænker jeg i de her dage på blændende Yahya Hassan).

Men det er jo egentlig det, de fleste forfattere vil, når de skriver, uanset genre og form. Hvis det skal nytte noget, skal vores ord ville noget. Med dig. For i det øjeblik, at skriften forlader forfatterens hånd og rammer læserens øjne, så er der også andre ting på spil.

Så handler det ikke kun om hvad forfatteren ville med de ord, men hvilke tanker, du som læser får ved at læse dem. Du er et unikt snefnug (Chuck Palahniuk tog fejl!), og det, du bærer med dig, er noget, der er særligt for lige præcis dig, som bliver påvirket i en eller anden grad af at læse lige netop de ord. Præcis som mine ord er særlige for mig. Jeg har sat dem sammen på min måde, du læser dem på din.

Men samtidig er vi begge mennesker. Der er nogle ur-erkendelser, følelser og tankerækker, vi deler, bare ved at leve og agere i sammenhænge med andre. Det er derfor, vi reagerer instinktivt, vi kender det… måske bare ikke på denne måde. Eller også gør vi ikke, men bliver fanget ind i sprog, i noget andet og lærer det at kende, prøver at gøre det til noget fælles.

Som forfatter vil jeg i hvert fald gerne ind i det krydsfelt, mellem det skjulte og det offentlige. Pille lidt i det, du måske troede var hemmeligt for andre end dig selv, og samtidig skildre det på en måde, så du mærker, at vi har det til fælles. Og der er det, at jeg gerne vil fucke lidt med din hjerne. For det fælles er jo især interessant, når der kommer overraskende facetter på. Synes jeg.

Jeg har på det seneste talt en del med journalister om at skrive, især at skrive erotisk. Da jeg i sensommeren skulle snakke om ’360°’,  blev der lagt mærke til, at vi elleve forfattere næsten alle havde ’det gnidningsløse møde med en fremmed’ som tema.

Vi forfattere var lidt flove (nogle af os, i hvert fald). Meningen var jo, at vi skulle ruske op i genren, ikke cementere klichéer, selvom ’hot sex med en fremmed’ er en klassiker blandt fantasier, og derfor ret oplagt.

Siden har jeg tænkt lidt over det. Og dybest set er det jo det samme, der sker, når du læser mine ord. Jeg sætter en ramme, det ene ord tager det andet, og du følger forhåbentligt med, bliver nysgerrig og bum, pludseligt står du et andet sted, end der, hvor du troede, du var på vej hen. Sært og velkendt på samme tid. På sin vis er det jo min pligt som forfatter at få dig derhen.

Jeg kom i tanker om en af mine barndoms første vovede vittigheder. Det er den rige dame, der en sen aften kalder sin betroede tjener ind i boudoiret:

’James … tag mine handsker af.’
’Ja, frue.’
’James … tag min kjole af.’
’Javel, frue.’
’James … tag mine silkestrømper af…’
’Naturligvis, frue.’

Herefter fjerner James en række dyre smykker, delikate og intime beklædningsdele. Den skal fortælles l-a-n-g-s-o-m-t. Som en striptease. Og slutter således:

’Og lad mig så aldrig se dig i mit tøj igen, James!’

Hæ.

IMG_3088

 

 

1 comment Write a comment

Leave a Reply

%d bloggers like this: