Field’s er vokset med Københavns nye store biograf – Magasinet KBH har prøvekørt den.
Engang vrimlede det med biografer på Amager. Men bortset fra helt ude i Dragør Biograf eller Kastrup Bio, har det været umuligt at gå i biffen på øen de sidste 25 år. Indtil nu, hvor Nordisk Film åbner byens tredjestørste biografkompleks i en ny tilbygning til storcenteret Field’s i Ørestad.
Alt i alt har Amager og omegn haft ni biografer, hvis man tæller de to på Christianshavn med, foruden en håndfuld filmforeninger og lignende i villaer. Flere er endt som supermarkeder: Fakta på Amagerbrogade, Aldi på Tingvej – og selv Amager Bio på Øresundsvej var lige ved at ende som en Netto, før den blev spillested.
I dag er billetsalget igen generelt stigende, selvom der stadig er en del usolgte sæder til omtrent enhver visning i landets biografsale. Sale, som der med Nordisk Film Biografer Field’s nu er ni flere af, med plads til mellem 84 og 423 filmgængere af gangen.
Det er kædens 19. biograf i Danmark. For nogen kan ensretningen føles begrædelig. Popcorn, der laves på forhånd og stilles i varmeskab, relativt kønsløs indretning og det samme brede, populære filmudvalg landet over. For mange andre hellere det end slet ingen biograf.
Magasinet KBH var inviteret med til en prøvekørsel inden den officielle åbning. Er der så noget at komme efter på Ørestad Boulevard?
Ny Nordisk oplevelse
Fra en ende af: Den nye biograf ligger praktisk og bekvemt lige ved siden af Ørestad Metrostation, og er dermed den biograf i København, der lægger tættest på offentlig transport (i skarp konkurrence med Palads).Man kan komme ind via en glasgang fra førstesalen i Field’s, men mange vil nok benytte det, vi her vil kalde “rygertrappen”. Spinkel rejser den sig i forzinket metal og beton fra plateauet og op. Bruger man den, sparer man et par minutter, hvis billetten er downloadet på forhånd. Og det kan man lige så godt, for biografen har ingen billetluge, kun en hær af selvbetjeningsbilletmaskiner.
Indenfor er der højt til loftet og masser af indirekte lys fra de høje glaspartier i en foyer, der er præget af det mørke loft, som også er undersiden af den største sal. Der er mange felter. Vinduerne er i lange paneler, loftet er en myriade af kvadrater, og det lysegrå gulv ligeså.
Man kan undre sig over valgene. Hvorfor alle disse felter? Det er som at være i et kubistisk inferno, kun distraheret af de enorme papfigurer, der promoverer enhver publikumsvenlig film nu til dags.
Og hvorfor ingen vinduer i retning af fælleden? Måske er det praktisk, da solen går ned i den retning, der skjules. Men en sprække, der havde leget med dette, havde måske ikke været i vejen. I stedet får vi genskæret fra den ravnsorte Ferring-bygning og det urbane touch fra Metroen. Det er alt sammen meget Gotham City, men på typisk storcenter-maner ikke just stedligt.
Spinkle armlæn og prisvindende teknik
Slår man et slag forbi konfekture, sodavand og popcorn (fra varmeskab), bliver man behageligt overrasket over de mange kasser, der vil gøre snack-betjeningen glat, når det utroligt venlige personale bliver vant til det – ingen klemte køer som i Cinemaxx eller Palads, de to biografer, der talt i sæder stadig er Københavns største.
Således er vi klar til filmen, men stadig med undren. Hvorfor i alverden er der fra foyeren kun en smal trappe til alle sale? Den virker ovenikøbet en kende billig med sit metal og mørke træ. Der er mange trin, også fra den snævre mellemgang, ind til den største sal. Som er flot.
Stolene er nøje udvalgt og behagelige, men ikke de bredeste. Smalle og spinkle armlæn, der kræver en vis forhandling med sidemanden – hvis man er venlig, giver det da minder om de mindre, skæve biografer. Hældningen på rækkerne er fin, ikke ret stejl, hvilket også kommer til udtryk i de meget lave trin på trappen op langs siden.
Teknisk er der investeret i prestigiøs Dolby Atmos-lyd og en prisvindende, superstærk laserprojektor – og begge dele skulle være imponerende. Her er det dog på sin plads at nævne, at Magasinet KBH var til forpremiere på fodboldbraget ’Sommeren ´92’, og når filmen har halvfemser-grynede tv-billeder og ditto lydside, kan det være svært at vurdere, hvor blæst væk man bliver. Det kræver nok mere effektjagende film.
Bragt hos Magasinet KBH, hvor jeg har skrevet kulturjournalistik.
