Husk at holde fast i de folk, der kender dig bedre end dig selv. Som har været der, før du var hende, du er nu.
KLUMME: Det væltede bare indover mig der. Midt i min buldrende krise, der var ved at rive mig midtover, begyndte jeg at græde på hipsterpizzariaet i Kødbyen overfor min veninde, der nu har kendt mig i 25 år. Hun sad der, som den klippe, hun altid har virket til at være for mig, og trøstede, bare ved at findes.
Jeg stod helt op til halsen i en døs, hvor alt pegede på, at mit liv som jeg kendte det, væltede. Og ikke bare mit, men min mands og mine børns liv. Jeg skulle skilles, og det ville ændre tre menneskers livsbaner, at jeg ikke kunne holde mig selv ud længere i det ægteskab.
Min veninde havde lyttet til mig over kaffe, over drinks og nu over pizza, for jeg havde brug for at tænke højt sammen med nogen. Og nu sad vi få hundrede meter fra den gade, hvor vi flyttede hjemmefra sammen i 3.g. og det slog mig, at vi havde været vidner til så meget i hinandens liv. Vi har set hinanden blive voksne.
I 1993 var hun den kloge og seriøse af os, jeg var hende i lakbuks, fjerboa og plateausko og utroligt løse håndled. Hun sørgede for, at vi spiste nogenlunde fornuftigt på vores mikroskopiske madbudget. Hun kendte min mor, hvilket ikke mange i mit liv kan sige. Og min første mand for 21 år siden, den ældre og ultraneurotiske evighedsstudent, som hun udholdt, selvom han var ulidelig.
…Men hvordan holder man sit venindeskab i live?
BONUSINFO:
1) Jeg tror aldrig, jeg har skrevet noget, der er blevet delt så meget. Så mange kvinder, der læste og delte med deres veninder, fik klumper i halsen og kunne se hinanden i mine ord. Det blev jeg simpelthen så glad for.
1) Omtrent alle mine veninder har kun mig tilfælles, de ses ikke ellers. Mit indtryk er, at drenge og mænd mere kommer i slæng og i grupper. En stor fællesmængde, som vokser og skrumper gennem livet.
1) Der er bare ting, man hellere vil fortælle en veninde end ham, man elsker. Har mænd mon det på samme måde?
