Andre forældre skal lige lære at køre stemningen en lille smule ned i stedet for at piske den op. Eller skal de?
KLUMME: Der er allerede gået en måned, men deres glade øjne og lidt trykkede smil til de andre nye har jeg båret i hjertet lige siden min søns første skoledag. Ih, hvor var de spændte! Og søde!
Ja, børnene var naturligvis også glade, men nu mener jeg særligt forældrene. Vi var en ret stor flok, hvor det var andet eller tredje barn, vi nu sendte ind i den store, reformerede folkeskolemaskine. Så sad vi og var en lille smule overbærende, en lille smule ‘så, nu kører bussen igen’, akkeja.
Du gætter rigtigt, hvis du tænker, at jeg nok tilhører den sidste kategori. Jeg stod ikke med blanke øjne og bævende hjerte, da min søns lyskrøllede hoved stak op i et hav af renskurede børn med nye tasker. Det var en smuk sensommermorgen, alt var gyldent. Det var fint, men altså – vi var også nogle, der skulle arbejde bagefter.
Jeg havde glædet mig sammen med ham til at denne fabelagtige dag oprandt. Sammen har vi talt ned til længe, men jeg tænkte også, at det jo bare er skole. Eller bare og bare. Det er bestemt noget særligt, men det er ikke just helt grænseoverskridende. Han kender stedet, hans søster har gået der i fem år, det er jo ikke helt nyt. Og nu er det op til ham at suge til sig, der er jo immervæk nærmest årtier foran ham med lærdom, før han kommer ud og skal være voksen og sådan. Han når det sgu nok.
Det gode ved at have flere børn er, at man når til et punkt, hvor man ikke panikker over de her ting, enten fordi man har set det før, eller fordi man simpelthen ikke orker at hidse sig op over det eller bruge krudt på det. Især i mit kvarter. Der er ikke rigtigt nogen, der pisker en stemning op over noget.
Men åh, de nye forældre…
BONUSINFO:
1) Jeg diskuterede denne klumme med en anden forælder fra klassen – vi var rørende enige om, at det der ‘spelt- og curlingshow’ ikke var noget for sådan nogen rigtige Amagermødre som os.
2) … indeni er vi dog lige så hysteriske omkring sukker, normer og alle andre moderne storbyforældre.
3) Men hvor er det dog synd, at nogle forældre går helt i selvsving og vil have regler for alt på forhånd. Slap. Nu. Af. Det går jo nok. Vi, der er vokset op i firserne, og har raslet rundt på bagsædet af folkevognen uden seler på, kun udstyret med en trestjernet nitrit-spegepølsemad, mens vores forældre kørte hjem fra festen med kun en lille bøv på og røg smøger i bilen imens… vi tog da ikke skade!
