Tiden er din egen, dame.

Husk at tage den! Ellers forsvinder den bare. Når du ikke prioriterer din egen tid, så bliver den ædt op af andre.

KLUMME: Jeg blev så glad, da jeg læste interviewet med Charlotte Fich i bladet for nylig. Ikke kun fordi jeg har været vild med hende siden ‘Rejseholdet’, og fordi hun stadig virker pænt sej (og ser knaldgodt ud), men også fordi hun virker til at have knækket ‘tidsnøden’ i parforholdet.

Skuespillerinden, som er mor til to, insisterede på at dele tid og pligter lige med sin mand. Helt lige. Inden da var hun nået til det punkt, som jeg også selv ramte i mit eget ægteskab (nummer to, ikke mit første), hvor man render rundt og føler, at hverdagen er blevet så åndssvagt sur, at man næsten lige så godt kan blive skilt. Man står jo alligevel med det meste selv, bruger alt for meget krudt på at være sur.

Og så skred hun til handling! Charlotte Fich indførte simpelthen 7/7-ordning i sit ægteskab. En uge med ansvar til hver, bum, ikke mere at rafle om. Tænk, det tror jeg fandme kunne redde mange forhold fra skilsmisse. Og kunne få mange kvinder tilbage fra randen af et nervøst sammenbrud og i hvert fald væk fra rollen som hende den sure.

Jer, der plejer at få røde knopper, når sådan en som jeg siger ‘mænd’ og ‘kvinder, og generaliserer, I behøver ikke at læse meget mere, for det kommer simpelthen her:

Jeg tror næsten ikke, jeg har mødt en kvinde med mand og børn, der ikke får en krise over ulighed derhjemme på et tidspunkt. Mange af os børster det væk, puha, og smiler gennem tænderne, og siger: ‘Det er okay! Det er bare en periode!’, når vi konstaterer, at vi igen-igen står med det meste af det praktiske, fordi den anden voksne (typisk manden) har disponeret med sin tid først og ikke regnet det praktiske, det fælles med. Eller bare din tid. Som så ender med at gå med logistik og at ordne ting, han også kunne have gjort.

Og det er jo ikke fordi, han har tørret tingene af på os med vilje, det er bare blevet sådan. Vi er på sin vis selv med til at få det til at ende derhenne. Han skulle lige noget, der var vigtigt eller bare vigtigere end vores tid, og vi tænker, at vi jo nok når den der ting, vi ellers havde haft lyst til, på et andet tidspunkt. Vi indretter os. Og bliver mere og mere sure. En af de første klummer, jeg skrev for ALT handler også om det her.

Jojo, mænd laver mere derhjemme end nogensinde før, og de står ofte også for andre ting. Lur mig, om ikke ethvert parforhold har nogle områder, som den ene eller den anden står for, fordi den anden simpelthen ikke orker. Skiftning af vinterdæk. Rens af tagrender. Syning af huller i ungernes tøj. Fred være med det. Husk: Jeres tid er lige vigtig.

Men prøv at skrive alle de ting ned, som I kunne gøre lige godt. Og ja, det bliver sikkert dig, der laver den liste. Han gør det ikke af sig selv.

De af jer, der har læst så langt, og endnu ikke er…

BONUSINFO:
1) Jeg mener det virkelig. Del det nu, det satans arbejde. Lad ham nu komme til.

2) …også selvom han sikkert ikke gider som udgangspunkt. Men det gider du jo sådan set heller ikke.

3) En af grundene til, at det virkelig gik op for mig, at jeg var i krise i mit ægteskab, var da vi fik rengøringsdame. Alt det, jeg altid brokkede mig over, var lige pludseligt ordnet. Og jeg var stadig sur.

Leave a Reply

%d bloggers like this: