Rastløs eller forandringsparat? Hvad skal du vide for at komme videre. Det handler om at turde åbne den mentale dør på klem og ikke være bange.
KLUMME: Jeg har taget en beslutning. Nærmest udstedt en fatwa til mig selv om ikke at skrive flere klummer om hjerte/smerte og dårlige dates ud fra eget liv. Lad os se, om jeg kan holde det, for det er jo tydeligvis en udtømmelig kilde af inspiration for mig. Nuvel, eftersom jeg faktisk er videre, så tænker jeg, at jeg skriver om det. For klummes, det skal der sgu. Når man som jeg har et kludetæppe af et arbejdsliv, så gælder det om at optimere sin indtægt, og det gør man bedst ved at gribe de muligheder, der er. Se bolden, løbe med den og få den i mål, eller hvad det nu hedder. Altså, tage de opgaver, der giver noget. Både de sjove og dem, der er mere krævende.
Klummer er en genre, der falder mig let, de her virker til at have læsere (hej med dig!), og hvem ved, hvad de fører med sig? Jeg har nemt ved at grave i mit eget indre, skrive om mig selv. Nogle tror, det er modigt af mig, men i virkeligheden ved jeg jo, at det virkeligt private bliver gemt indeni. Jeg er ikke Alice og er hverken hoppet ned i kaninhullet eller gået bag spejlet. Men når jeg på en eller anden måde nærmer mig det spejl, og går så tæt, at jeg kan se duggen fra mit åndedræt på det, så tror jeg, det er mest værd for andre at læse. Altså, jeg kunne vel godt skrive om nuttede kattekillinger eller min kamp mod kiloene og den slags. Men hvor sjovt ville det måske være? Jeg har ikke kat, og mine kilo bliver, hvor de nu engang er (og jeg gider ikke detox, bootcamps eller palæo-juicekure)! Altså, bliver det ofte kærligheden, i alle dens former, der bliver omdrejningspunktet for mine ord.
Men hvordan skifter man spor, selv hvis man gerne vil? Nu har jeg selv været så vidt omkring i mit arbejdsliv, at jeg godt kan forstå, hvis andre har svært ved at se min røde tråd. Men jeg har selv brugt tid på at finde den, så jeg ved jo, den er der.
Jeg bruger utroligt meget krudt på at drikke kaffe med folk, der kan gøre mig klogere. Og nogle gange er det så mig, der er hende, der kan gøre andre klogere. Om ikke andet så bare ved at vise dem, at der andre veje at gå. Eller at de IKKE skal begå de samme fejltagelser som jeg, men naturligvis begå deres helt egne.
Noget af det, jeg gerne gør, er at rende til alle de kurser, gå-hjem-møder og den slags, jeg overhovedet orker. Ofte er det en tynd omgang, men som regel er der guf at hente. Om ikke andet så i mødet med de andre deltagere, der gemmer på gode historier og har noget at lære mig.
Som dengang jeg var…
BONUSINFO:
1) Er netop begyndt på et kursus i min fagforening om at springe ud som selvstændig. Jeg er fandme ved at lave en forretningsplan. Jo, sgu. Komplet med SWOT-analyser og det hele.
2) Min redaktør vil virkelig, virkelig gerne have, at jeg skriver om kærlighed igen. Jeg skal prøve!
3) Værket er af Tracy Emin – det taler virkelig til mig. Man må vide, forkaste den viden og tilegne sig nyt.
