Pedro González-Rubio – Dokumentar
Den gamle, yngre og lille mand – og havet. Tre generationer nærmer sig hinanden og naturen i en meget lille og meget stor film.
Natan er fem år og bor i Italien med sin mor. Hans far, Jorge, er mexicansk med maya-rødder, og han lever i en pælehytte på vandet med Matraca, drengens farfar. Nu skal Natan på ferie hos de to, og som de tre generationer lærer hinanden bedre at kende, finder Natan ind til havets og naturens rytme.
Det er faktisk det eneste, der sker i filmen. Tre udgaver af urmanden; den nysgerrige lille dreng, der lærer at stå på egne ben, den årvågne jæger, der har fundet sin plads i livet, og den erfarne nestor, der kan give sin lærdom videre – på, ved og i havet, der er filmens åndedræt.
De sejler. De fisker. De ser på havet. De snakker lidt. Om livet ved havet. Går i seng. Og gør det igen dagen efter. Det er ekstremt mindfullness. Livet i sin mest basale og harmoniske form. Sådan som det må være, når man lever ved og af den rigdom af liv, der findes i Banco Chinchorro, Mexicos største koralrev. 
Det har været instruktørens ambition at sætte netop denne atol i fokus, fordi dens følsomme økosystem med tusindvis af dyrearter er under et enormt pres, ikke fra snorklende fiskere som Natans familie, men fra masseturisme og generel grådighed. Dette er ikke helt lykkedes.
Nok fordi man i den grad lader sig fange ind af det simple liv, som trioen lever. For behøver man andet end nærvær og enkeltheden i at være sammen, hive fisk op af havet og spise dem? Det føles besnærende let at takke ja, når man lever sit hektiske, vestlige liv i stress og jag, hvor nærvær er noget, der skal læres.
Er man ikke søstærk, eller har man behov for bare en anelse fortælling eller konflikt, så er denne film nok ikke at anbefale. Det sker helt utroligt lidt.
Er man derimod klar til at mærke sit eget tempo falde i takt med havets stille skvulp mod båd og krop i en film, der går så tæt på sine personers stille samspil og hverdagsliv, så man nærmest kan smage saltet på den solvarme hud – ja, så er det bare om at gå ombord.
