Hvad skal vi med kvinder? Hvis der er noget, internettet kan hidse sig op over, så er det damer. Særligt damer, der viser sig frem. Tag nu den amerikanske præsidentfrue, der netop har afsløret sit officielle portræt. Det er taget indendørs, Melania Trump står foran et vindue i Det Hvide Hus, med et afslappet og dog semi-professionelt look. Armene er over kors, så den enorme diamant på forlovelsesringen er tydelig, mens de velplejede negle med fransk manicure hviler på habitjakkens ulastelige sorte ærmer. En antydning af kavalergang og en kæk, lille pailletbesat sløjfe ved halsen, fordi hun ikke kun er business, men også rummer munterhed, elegance og glamour. Billedet har vakt furore og ledt til mange vittige bemærkninger og syrligheder i aviser og på sociale medier. Hun er hverken nøgen eller specielt provokerende (bortset fra de to enorme diamantringe til flere millioner dollars), til gengæld er hun retoucheret næsten til ukendelighed. Hun ligner et firser-pladecover.
Problemet er ikke hende, problemet er dig og mig. Problemet er, at vi alle er opdraget med, at kvinder er ‘de andre’ og at vi frit kan måle kvinder på udseendet. Hele tiden og konstant. Kvinders kroppe, ansigter og synlighed går som regel før deres andre egenskaber. Deres personlighed, faglighed eller hvad det kan være kommer efter det faktum, at de er kvinder og forventes at se ud på som en. Gerne ledsaget af enten ‘nam-nam’ eller ‘kunne hun ikke gøre en indsats?’. En indsats… for hvem? For dem, der tilfældigvis passerer hende? For verdensfreden? For sig selv?
Hvornår har kvinder lov til blot at være mennesker først? Måske når vi holder op med se deres kroppe som underholdning? Lader være med at klikke, fordi vi gerne vil se den fantastiske forvandling, når realitystjerner taber sig eller får nye bryster. Når vi ikke lader os forarge eller forundre, når en sangskriver vælger at gå uden make-up til galla.
Da Theresa May og Nicola Sturgeon mødtes i mandags til topmøde, var de lange, velformede politikerdameben i mediernes fokus fremfor, nåhja, politikken. Det gav klik. Og over trehundrede klager over avisen.
Vi er alt for optagede af kvinders udseende. Alle sammen. Når vi diskuterer, om Twerk-Louise må sige, hvad hun siger, når hun ser ud som hun gør. Når billeder af piger og kvinder er gangbar valuta i drengerøvsfælleskaber. Når vi kommenterer kvinders udseende fremfor holdninger i langt højere grad end hos mænd, reducerer vi halvdelen af menneskeheden til form før indhold. Mænd bliver ikke udsat for det her i samme grad.
Der er mange kvinder, der ved sindssygt meget om alt muligt, men som ikke kommer i medierne, fordi vi hellere vil have et kendt ansigt eller en mand til den slags. Når Laura Lindahl siger, at hun ikke vil stå på en ekspertliste som kvinde, men som ekspert, som et argument for at lukke Kvinfo – så rammer hun utilsigtet hovedet på sømmet. Problemet er jo, at vi ikke ser eksperten, men kvinden først. Det er derfor, der skal være fortsat fokus på de mekanismer og strukturer, vi viderefører. Den måde at dele verden op i ‘kvinder’…og ‘mennesker’. Det er ligegyldigt, hvordan den amerikanske førstedame ser ud. Hun er mere end en dame først.
