Den her klumme er til jer mænd, der kender en kvinde, der kan lide sex. Hun er jeres mor, jeres bedstemor, veninde eller datter. Og til jer damer, der nyder jer selv nyde andre – bliv ved!
Jeg læste om det showroom, hvor man(d) kan prøve sexdukker af i halve og hele timer (men det er ikke et dukkebordel, understreger ejeren… yeah, right). Og jeg undrer mig. Jeg kan snildt sætte mig ind i det spændende ved overgivelse til den anden, ‘stille-leg’ og alt muligt andet, men jeg kan ikke se, hvorfor voksne mænd skal til at lege med dukker.
Det magiske opstår jo, når folk kan finde ud af at give udtryk for lyst. At man kan mærke hinanden og høre, at det, man har gang i sammen, er godt. Jeg tror, helt alvorligt, at langt de fleste mænd ikke tænder på en kvinde, der ikke kan vise, at hun kan lide ham, men jeg kan jo tage fejl. Måske har jeg alt for høje tanker om det andet køn. Men skal jeg læne mig op af min egen empiri, så er der noget om det. Mænd kan godt lide kvinder, der godt kan lide mænd. Og omvendt.
Men er det nok? Eller blot hele historien? Langt fra.
Der er jo den ældgamle mekanisme, der stadig er indbygget i nogle mennesker, hvor interessen falder, når den anden har overgivet sig til én. Ofte særligt tydeligt i mænd. Der er dem, der kalder dette ‘Luder/Madonna’-komplekset, og jeg er da selv stødt ind i et par af de mænd. Som med stor ildhu og begejstring søger og forfører en frigjort og lysten kvinde, men i længden ender med at slå sig sammen med en ærbar, lille mus…
Bragt i Ekstra Bladet d.d. – men ikke lagt på nettet! Du må læse den på Infomedia.
