Hvordan får børnefamilier sex?

Det undrer mig hvordan det kan lykkes folk i kernefamilier at få mere end enkelt barn. Altså, jeg kender jo godt til bier og blomster, og det er jo selv lykkedes mig at få to. Men alligevel. Det må være op ad bakke.

Mine børns far og jeg deler vores ligeligt, en uge ad gangen, hvilket har vist sig at være overraskende positivt for alle. Han er blevet en langt mere nærværende og engageret far, og jeg kan give den fuld skrue med at skrive, se mennesker og blive klogere på verden. Når de små banditter kommer, så er jeg rummelig og kærlig, og når ugen er ovre, er det min egen tid igen.

Det må andre mene om, hvad de vil. Jeg kan mærke, at arrangementet er rigtigt for denne lille skilsmissefamilie.

Men noget, der har slået mig, er forskellen på at være i kernefamilien hele tiden og så at være fri for det. Som jeg er i mit liv. Hvor meget det fylder for andre, hvor meget deres tid og kræfter er bundet op på familietid. De afleverer børn, går på arbejde, henter børn og er sammen om alt. Hele tiden, året rundt. De virker aldrig til at have en pause fra det. Deres ‘mig-tid’ er reduceret til transporten til og fra jobbet, muligvis træning. Det må være hårdt.

Jeg er alene med mine børn, så når ugen er omme, er jeg nærmest tømt for overskud, fordi jeg konstant er på, skal sørge for 117 praktiske og følelsesmæssige ting, inklusive at nyde de mange dejlige oplevelser, der kommer med børnenes hektiske kølvand. Deres humor, deres udvikling, undren over verden og alt det.

Men når man er to med børn, så…

Bragt i Ekstra Bladet d.d. – men ikke lagt på nettet! Du må læse den på Infomedia.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.