At tage forfatteren på (m)ordet.

Jeg er blevet interviewet. Om mig og om bogen. Det er grænseoverskridende i sig selv, men det der egentligt er grænseoverskridende, er det faktum, at jeg har vidst, at jeg har skullet forholde mig til nogle ting. Overvejet, hvordan jeg kunne formulere de indsigter, jeg har gjort mig.

Noget af det, jeg har været klar over længe, og som jeg (forhåbentlig) lød meget sikker på og velformuleret på til journalisten, var dette:

Det slutter ikke, når drømmen er opfyldt. Det er der, arbejdet ligger. Der, man må blive ved med at drømme og arbejde, for at det hele ikke skal være forgæves.

F.eks. med en bog. Antagelsen er et nåleøje. Det er svært. Men det er også blot startskuddet. Særligt for mig, fordi min bog blev antaget, før den var færdig. Det reelle, hårde skrivearbejde kom efter blækket tørrede på den kontrakt. Og meget af karakterudviklingen. Og så kommer revideringerne. Og (selv)promoveringen.

I næste uge får jeg min redaktørs kommentarer til dette efterårs udmarvende og udbytterige skrivestræk, hvor jeg skar 25 procent af manus væk og strammede til. Jeg både frygter og glæder mig til de uvægerlig mange ting, der sikkert mangler, før bogen er klar til tryk.

Frygter, fordi tiden er noget, jeg stjæler mig til. Glæder mig, fordi bogen bliver bedre af det og fordi det mentale rum, jeg er i, når jeg skriver, er et fuldstændigt dejligt, lystfuldt sted for mig at være.

Der er mange ting foruden bogen selv. Interviews, billeder, denne blog og f.eks. forfatteroptrædener. Jeg skal skrive en novelle til en antologi på et andet forlag (jatak!), jeg skal fortælle om min proces og bog til Krimimessen (utrolig mange tak, det er før udgivelse!).

Noget af det er held, men noget kommer simpelthen også af at være villig til at gøre arbejdet. Og det, der kommer efter arbejdet. Nemlig at tage forfatteren på.

Interviewet finder du her.

Leave a Reply

%d bloggers like this: