Ja, nu er det ikke fordi, jeg tror på ret meget. Altså, ikke udover Martin Gores enorme talent for at skrive sange, kærlighed og gode mennesker. Og på det at række ud til hinanden.
I den seneste tid har jeg hverken fået blogget eller skrevet på bogen, men har til gengæld rykket på alle mulige andre planer. Jeg er blevet filmanmelder, og jeg har talt med vigtige og kloge folk. Og ikke mindst fået sendt en læseprøve på mit manuskript til en mand, der enten kan bede mig om at hoppe i havnen eller give mig en deadline. Og kommet meget tæt på et spændende job.
Alt sammen, fordi jeg har besluttet mig at leve efter mottoet ’frækhed og flid betaler sig’.
For det gør det faktisk, har jeg fundet ud af. Når man vover at stikke labben frem og sige, ’Her er jeg – hvad kan vi finde på sammen?’, så kan omtrent alt ske. Men man skal turde gøre det. Hvis man ikke tør det eller gør det, så ændrer man intet. Hverken i verden eller sig selv.
Derfor fik jeg lov til at være med til Community Conference 2011 og interviewe nogle virkelig interessante mennesker. Derfor får jeg set nogle ret forrygende film til pressevisninger lige for tiden. Derfor tror jeg på, at netværk er vejen frem. At man er sat i verden for at være noget for hinanden og sætte ting i værk.
Det kræver mod og overvindelse. Men det er det hele værd. For det er nemlig ret fantastisk, hvad der kan ske, når man rækker ud til andre mennesker. Men det er bare noget, jeg tror.
