Egentligt var det jo helt omvendt. Jeg skulle jo være færdig med romanen. Holde fokus. Men da jeg blev spurgt, om jeg ville bidrage til antologien ’360º’, kunne jeg jo ikke sige nej. Det var alligevel for fristende. Og det var bare en lille erotisk novelle, det kunne næppe gøre den store forskel.
Men jeg følte alligevel en snert af skyld. Som om jeg var mit forlag en smule … utro. Gudskelov har jeg en meget forstående redaktør.
Og således gik det til, at jeg fik min forfatterdebut på et andet forlag. Nu må jeg godt kalde mig selv dét. Forfatter*. Før sagde jeg, at jeg havde en roman på vej. Og altså den her novelle.
Min redaktør var med til det ret fine arrangement, som Hovedbiblioteket og Lindhardt & Ringhof stod for, og Politikens Lilian Munk Rösing var ordstyrer, da antologien skulle lanceres.
Så sad jeg blandt folk, jeg er glad for at være i selskab med. Og gode venner, jeg var taknemmelig for havde brugt tid på at komme forbi. Ordene og holdningerne flød frit og lige så forskelligt som novellerne. Jeg ved ikke af, om det var kikset, at jeg nævnte Judith Krantz og John Jakes som eksempler på erotisk litteratur, der havde haft indflydelse på mig. Når de andre nævnte Bataille, de Sade og Nin.
Men skægt at skulle forholde sig til det – da jeg skrev ’Privat visning’, nød jeg det egentligt bare. At slippe romanens krav om strukturer og et plot, der skulle række over mange sider. Jeg skrev på ideen, følelsen, og var dødligeglad med, hvorvidt det passede ind i en kanoniseret tradition. Jeg ville lade historien gå den vej, den ville.
Jeg havde øvet mig i at læse op. Det gik godt. Også, selvom jeg aldrig havde troet, jeg skulle sige ’pik’ på Hovedbiblioteket. Vi havde et brag af en fest bagefter. Og jeg endte til fernisering i Bredgade, hvilket var helt perfekt, da novellen begynder på et galleri, netop sådan en fredag aften.
Var lidt træt dagen efter, men måtte ned efter aviser, da jeg kunne forstå, at Politiken var ret begejstret. Det tror jeg på. Jeg har lunet mig ved de hjerter.
Det er okay at træde ved siden af, når man rammer rigtigt.
*Overvejer, om der skal et -inde på. Men der skal man nok have udgivet mere end jeg har.
