Shailesh Rao er Vicepresident for GoldRun, en udløber af crossmedia designstudiet Tronic Studio. GoldRun er et Augmented Reality (AR) koncept, der vil knytte brugere og brands tættere sammen. Med GoldRun-app’en kan man med sin telefon bl.a. virtuelt prøve tøj, købe og bestille varer og opnå points, alt efter hvilken kampagne, eller ‘run’, man vil følge. Hans vigtigste evne? At gøre fremtidsmusikken brugbar og menneskelig.
Kan du fortælle lidt om, hvordan du endte hos Tronic Studio?
Jeg blev færdig på universitetet i 1998, og fordi jeg boede i San Francisco, så var det jo nærmest en naturlov, at jeg skulle arbejde med web. Mine jobs handlede om at skabe sammenhæng mellem forretningsudvikling og design. Efter dot.com boblen brugte jeg så et par år til at distancere mig fra tech-branchen. Jeg har altid skrevet, og jeg begyndte at skrive og være redaktør for Surface Magazine i fire år, indtil 2008. Dér stod jeg også for marketing og branding, faktisk lidt med den samme tilgang, som vi har i Tronic, hvor man tænker design og kultur ind i forretningen. Jeg har kendt Vivian (Rosenthal, den ene af Tronic Studios to grundlæggere) i over ti år, og vi har altid gerne ville arbejde sammen. Vi deler meget hybrid-tilgangen, hvor det er brugerens egen fortælling, der driver værket, frem for teknologien eller brandet. Jeg blev en del af GoldRun sidste sommer, hvor jeg meget arbejder med at integrere den kulturelle vinkel. For mig er ‘the human connection’ plus brand-fortællingen og dynamikken, det, som GoldRun handler om.
Hvordan fandt I på GoldRun?
Vi lancerede i november 2010, efter at vi havde tjekket AR ud, og kunne se, at der var potentiale inden for marketing på grund af det visuelle. Men det var særligt, da det gik op for os, at GPS virkelig var nøglen til at gøre AR en bred ting, fordi du kunne bruge din telefon, at vi kunne se muligheden. Det har så også været et spørgsmål om at forklare GoldRun overfor kunder. Dét, at man kan genbruge billeder og tekst, og være et supplement til eksisterende kampagner, gør det i den grad til plug’n’play. For kunder har jo ikke et særskilt AR budget
Hvordan blander man kreativitet, teknologi og brugbarhed – så AR ikke kun er for hipstere eller iGenerationen?
Ikke for at lyde arrogant, men det handler jo om folk! Der er utroligt mange dogmer indenfor web og marketing, der kommer af frygt. Det der kan du, det der går ikke. Fakta er, at mobile enheder har overhalet computere i antal. Vi tager de risici og sætter det i en kontekst. For os er AR ‘bare’ en mediekanal. Det handler ikke om teknologien, det handler om at være modig og se AR i en større sammenhæng. Vores passion er at finde frem til historien og undgå billige gimmicks. Vi vil skabe engagement, og dér er AR endnu et værktøj.
Men hvordan bruger I så det værktøj?
Vi er besat af ny teknologi, men det der påvirker os mest, er historiens spændingskurve og den menneskelige faktor. Nytteværdien er knyttet til det narrative. Der må være et element, der knytter sig til brugeren og som har en værdi for brugeren. Ellers er AR bare en slags pæn plakat.
Er det blevet, som I havde forestillet jer?
Ja, du godeste! Altså, det var noget anderledes til at begynde med. Vi var interesserede i ‘brandets rum’, og fordi vi allerede havde en kunde (H&M) ombord, så udstak det lidt retningen, men gjorde os også fokuserede og fleksible ifht. til deres behov. Og nu har vi en pipeline på 150, der gerne vil samarbejde, så…ja.
Hvis nogen havde pitchet GoldRun til dig for fem-ti år siden, havde du troet på ideen?
Sikkert ikke! Jeg ville nok have sagt, det lød som noget fra ‘Minority Report’. GoldRun kan interagere med folk, være en social ting, sætte folk midt i historien og produkterne. Det er ret stærkt. Og det vil udvikle sig og blive endnu nemmere at bruge.
Hvad tror du, der er her om fem-ti år, som lyder langt ude nu?
Hmm. Jeg er på samme tid tændt på og over skeptisk overfor den idé, der handler om at skabe digitale oplevelser uden apparaterne. At gå rundt med AR-solbriller, det er for mig ‘not gonna happen’. Men vent og se. Hvis man får Oliver Peoples (kendt brilledesigner) til at designe dem, så… Det handler ikke om teknologien. Vendepunktet er altid mennesker og deres behov, og derfor tror jeg, at det kulturelle ikke går væk fra teknologien og oplevelserne.
GoldRun blander det offentlige og private rum med at dele, GPS…er det ok?
Først og fremmest – det her er udstyrsbaseret, ikke personligt. Den diskussion er forældet, for måden at se på det har ændret sig. Det virtuelle rum er i dag både dit og offentligt. Og du styrer det jo selv. Hvis du skriver på Facebook, at du har en dårlig dag, kan jeg måske købe dig en virtuel Frappucino hos Starbucks med GoldRun, som du så kan hente, når du kommer derned.
Tror du på et virtuelt tilbageslag, et stort ‘log-off’?
Niks. Facebook har for meget at tilbyde, for meget potentiale. Men ikke Foursquare. The check-in is over. Folk dropper det efter tre måneder. Men Facebook har så mange folk, der udvikler nyt med brugerværdi, og der er en enorm brugerbase. Det vil udvide og udvikle sig. Så længe du er tunet ind på brugernes behov, så kommer de. Og så bliver de.
Hvad håber du at tage med dig fra konferencen?
Kritisk, kreativ kannibalisme. Giver det mening? Vi har været til mange slags konferencer, og for os handler det altid om forbinde prikker mellem perspektiver, at høre og se nye vinkler, møde spændende cases og små, anderledes brugergrupper. At blive inspireret af noget, der ligger udenfor éns sædvanlige sfære er jo forrygende.
Interview for Seismonaut i forbindelse med konferencen NOW Is Digital d. 15. juni 2011
