Stolthed og fordomme.

… eller: Vi kører den ind med genrelitteratur!

Jeg ved ikke, om du, kære læser, er en trofast krimifan eller litterat, der rynker på næsen ad bøger, der er lidt bredere og mere, skal vi sige, plotbaserede historier med en begyndelse, midte og slutning… eller  om du måske befinder dig midt i mellem?

Hm.

Kan du se, hvad jeg lige gjorde der? Nogle gange må jeg se i øjnene, at det er mig selv, der ser kløfter mellem forskellige måder at få verden og ordene til at mødes. Og nogle gange er det ikke. Som litteraturmanden, der i sensommeren ville forsikre mig om, at min roman ‘jo altså ikke kom i hans program, sådan var det jo med genrelitteratur…’. Jeg smilede, og nikkede, sådan er det jo. Og det er nemt at trække sig og dele det op i ‘dem og os’, ‘smalt og bredt’. Jeg gjorde det også uforvarende i Politiken.

Hm-hm.

Jeg var fornylig blandt andre debutanter, der alle havde skrevet meget interessante tekster. Nogle var fra Forfatterskolen, andre fra andre steder, men alle havde skabt noget helt særligt, noget var nærmest en slags undersøgelse af sprog og at være til, snarere end en decideret bog, digtsamling eller roman. Vi læste alle op efter tur. For flere af dem var dette nærmest grænseoverskridende og yderst blottende, sådan at lade ordene fra papiret få liv og hænge i luften.

Og efter at have lyttet, nydt og lært noget af dem, kunne jeg ikke dy mig. Jeg stillede mig, iført rød kjole, op og sagde noget i stil med den sætning, dette indlæg begynder med. Jeg viftede med de tre skrifter, jeg er debuteret med (‘Smerten selv’ og de to noveller), og advarede om, at det nu blev både kulørt, blodigt og erotisk. Læste op med høj og klar stemme, og kunne mærke, at det her var noget andet for dem. Men de kunne godt lide det.

Jeg ved ikke, hvorfor jeg havde behov for at tale det ned. Kalde min roman for genrelitteratur. Jeg ved heller ikke, hvorfor jeg egentlig gør det nu – hvem siger, det er dårligt at kunne forholde sig til de snævre benspænd, en genre (hvis disse findes og alle bøger ikke bare er litteratur?) opstiller? Udfordre dem? Og udfordre sig selv og sine egne fordomme?

Mine børn har ingen. De leger ‘find mors bog’ og peger glædesstrålende på 360º, når de ser den på SAXO.com-reklamen på Nørreport. Forleden var jeg på biblioteket. Min datter ville gerne vide, om min ‘rigtige’ bog var der. Jeg vidste det faktisk ikke rigtigt, men vi slog ‘Smerten selv’ op. Otte stk. i Københavns Kommunes biblioteker. Og 21 mennesker på venteliste. Det er jo ikke tosset! Jeg skulle lige finde en bog og da jeg vendte tilbage, havde hun tegnet denne her.

Lørdag og søndag tager jeg til BogForum. Jeg glæder mig! Ses vi derude, blandt alle de bøger, du overhovedet kunne forestille dig og lidt til? Det håber jeg. Jeg signerer gerne, hvis du vil eller hilser på.

Jeg bliver interviewet søndag kl. 10.20 på den scene, der hedder Under Uret. Hvis du er lidt genert, men stadig vil have den signeret, så smut forbi Bog & Idé i Field’s – da jeg kom til at gøre opmærksom på, at det var min bog, bad de straks om at få signeret de syv, de havde tilbage…

20131105-233253.jpg

3 Comments

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.