Thanks for sharing – ***

Stuart Blumberg
stjerner

Det måtte jo komme. En formelsikker dramedy om sexafhængighed, båret på den umiskendelige amerikanske tro på, at positiv psykologi og syndsbekendelser kan kurere alt.

En gruppe mennesker berøres af sexafhængighed: Den vise mentor (Tim Robbins, der selv må lære), den flyvefærdige (Mark Ruffalo, der skal klare sig selv) og de komiske og uerfarne (Josh Gad og Pink/Alecia Moore). Samt civilisterne. Mennesker omkring de sygeliggjorte, der skal indstille sig på, at disse folk har brug for en tolvtrins-raket for at kunne håndtere noget, som vi andre tager for givet.

For alle øjeblikke, der tangerer dybde i den enkelte figurs bane i historien, er der tåkrummende slapstick-tenderende scener. Især Josh Gads unge læge er svær at holde af. Man tænker automatisk, at her er den seneste overvægtige fyr i amerikansk komedie, der er usexet og grinagtig, klodset, svedende. Gudskelov for hans helt-efter-bogen udvikling. For man tror ham, når han mod slutningen påstår, at han er George Clooney.

Som europæisk skeptiker og filmkender sluger man dog ikke så nemt den Viagra-blå pille, som ’Thanks for Sharing’ gerne vil servere på sit genkendelige sølvfad. For er sexafhængighed en reel diagnose? Virker selvhjælpsgruppernes navlepillende dynamik i længden, eller er det bare en selvforstærkende mekanisme? En maskine, der fastholder folk i en diagnose, så de kan få en retning og en identitet, der måler succes på en skala, hvor driften er sygeliggjort?

Vi, der holder af film som ’Fight Club’, hvor selvhjælpsgrupper er simple sutteklude, kan godt komme til at fnise på de forkerte tidspunkter. Muligvis med vilje, da manus-medforfatter Matt Winston var med i selvsamme.

Og der er da reelt sjove scener, men de er få. Skuespillerne, der er mere end hæderlige, hjælper dog noget på det. Men det er svært at dosere sødme og syrlighed i filmen, der på trods af sin stålsatte skabelon og ærkeamerikanske moral ikke ved, om den skal stå på det ene, andet eller tredje ben.

Emnet er alvorligt ment, og alligevel er filmen så bornert, at den viser sexscener med bh på. Ikke at Gwyneth Paltrows kærestefigur behøver det. Men så berøringsangst er ’Thanks for Sharing’. En nødvendig film som beslægtede ’Shame’ – eller bare ’Don Jon’ – er den ikke, men det behøver den måske heller ikke være.

 

 

Leave a Reply

%d bloggers like this: