Læsernes reaktioner på ‘Smerten selv’ er faktisk kommet lidt bag på mig. Især at det er vidt forskellige ting ved bogen, der rammer – eller rammer forbi – folk.
Nogle bliver påvirkede af en lille piges opvækst, andre af mordenes karakter. Visse holder vejret, mens Mickey finder sig selv, visse andre holder sig for næsen med den ene hånd og bogen ud i strakt arm med den anden, fordi historien ’buldrer af liderlighed og kropsvæsker’. De fleste reagerer på et eller andet undervejs.
Og det må de gerne. Jeg er ikke herre over virkningen af de ord jeg skriver. Men jeg kunne have skrevet den bog langt mere råt. Men så var den nok ikke til at holde ud eller holde af.
Jeg er debuteret i en bogsæson, hvor anden bølge af autofiktionen slår ind som en brodsø. Første kom med folk som d’herrer Knausgård, Smærup og deres faderopgør. Vi har Kirsten Myers, Asta Olivia Nordenhof*, to vidt forskellige Hassan’er (hhv. Yahya og Preisler) og Jacob Skyggebjerg.
Alle ovenstående er dybt forskellige, men de har så meget på hjerte og på spil, at deres ord må ud, gløde fra papiret og sætte læseren i brand. De bliver konstant bedt om at forholde sig til deres værker og deres privatperson på samme tid. Flå det mere op, lægge det mere blot, sætte sig selv ind i en samtidskontekst.
Den slags beder man ikke krimiforfatterinder om. Vi får lov til at være vilde og blodige uden nødvendigvis at blive set som selvudleverende, rå og modige. Det er lidt sært.
For der er så meget mig i den bog, og jeg tænker ofte, at det må være tydeligt for enhver. At jeg har kondenseret så mange ting og spaltet oplevelser ud i ord, så kernen af det liv, jeg har båret med mig, er kommet med. Med et plot og noget død indover. Måske for ikke at skrive det, jeg ikke er klar til?
Men det er måske også, fordi folk måske heller ikke ved, hvordan de skal spørge ind til det. Jeg ved heller ikke, hvad jeg nødvendigvis ville svare. Eller også ser de ikke det private for bare genrelitteratur.
Jeg er ret åben. Både som forfatter og som privatperson. Du må gerne spørge. Men jeg ved jo ikke, hvordan du har det med svaret.
Ja, der er ting i den, jeg kender til. Men præcis hvilke holder jeg for mig selv. Lidt endnu. Jeg vil gerne have, at mine ord og historier er nøgne. Men jeg har ikke brug for selv at være det. Lige nu.
*Interviewet i Information er virkelig interessant! Læs!
