Giv ham pikken tilbage.

Manden bliver næsten aldrig fremstillet eller talt om som smuk. Hvorfor i alverden dog ikke?

Oplevelse 1: Han er dejlig. Brystkassen som skjold, smilet djævelsk, og øjnene tindrer; han skridter territorium af. Hver bevægelse drager kvindeøjne. Burlesque-performeren klæder sig af. Danser for os, der ser på.

Oplevelse 2: En flok kvinder foran en butik i Amsterdam opdager, at latexhunden i vinduet er levende. En mand i heldragt. Først generte, så kåde selfies foran ruden. Han giver pote. Jeg finder det uhøfligt ikke at spørge hundens ’ejer’ om lov, men han nyder det. For kvinderne ser ham.

To vidt forskellige (selv)iscenesættelser af mænd. Kun med det formål at fornøje kvindeblikket. Og selv om jeg er feminist, så jubler jeg, når manden for en gangs skyld bliver objektgjort.

Alt fra underbuksereklamer – og der er jeg personligt mere til Resteröd end Björn Borg – til film, til alting. En ting er at italesætte et begær til en kendis, hvor et møde er usandsynligt. En anden at nyde synet af manden i alle de former, han kan antage.

IMG_3608

Som forfatter kredser jeg om det, som kvinde bruger jeg det. Blikket på manden. Prøver at se ham, fange ham ind med øjet. Jeg ser andre kvindelige kunstnere – og kvinder i det hele taget – gøre det. Vi begynder at tale om, at vi gør det. Ser på ham. Ser ham som handyr. Bruger ham som objekt i værker af alle slags.

Vi bliver flere, bl.a. filminstruktør Kathrine Windfeld, forfatterne Iben Mondrup, Kristina Stoltz og måske senest Angela Brink og en lang række andre kvindelige kunstnere. Vi ser, beskriver og sætter i kontekst. Mandens krop, pik og essens som enkeltdele. Med vores sprog og billeder.

Og vi snakker endelig om, at vi kvinder hele tiden har gjort det. Jeg bryder måske en uskreven kodeks nu. For kvindens blik opfattes som usynligt, ufarligt, ikkepenetrerende, og derfor har vi kunnet kigge i fred.

Det kan være alt muligt, det kvindeblik, også mors anklagende blik. Den tavse dom. Men når kvinden lader øjnene danse over manden for hendes egen fornøjelses skyld, ser han det ikke.

Hov, hov. Må kvinder det? Må nogen i det hele taget? Kan man være feminist og være forarget over mænd, der glor uhæmmet på gaden, Blachmans nu hedengangne (ene)taleprogram og samtidig se mænd som objekter? Ja, mener jeg. Feminisme er ikke et nulsumspil. Og han har også ret til at blive set. Hvis han vil.

Feminisme handler om at give alle flere muligheder, uanset køn. Både inden for nogle praktiske og magtstrukturelle områder. Begæret gør den anden til objekt for éns lyst. Ain’t the same thing, sugar.

Da jeg nævnte for en mandlig ven, at jeg ville skrive om kvindens blik på manden, var hans uironiske reaktion: Har I et? Iscenesætter I os?

Ja. Ja, det gør vi, min fine ven. Og I ser det ikke, I ser kun mors blik eller tror, I har betragterblikket for jer selv.

Objektgørelse kan frisætte manden fra et præstationskrav. Han skal ikke gøre, bare være. Hvis han vil.

Jeg husker en paneldebat om manden, som jeg var med til at arrangere tilbage i 2005. Vi havde inviteret tre forskellige mænd til at tale om, hvor manden var på vej hen. Det var før kønsdebatten var spidset til. Og ud over at alle havde svært ved at se manden som noget særskilt og ikke bare som norm, så sagde en, at han ønskede, at kvinder så lige så aktivt på mænd, som mænd kigger på kvinder.

»Jeg vil faktisk gerne objektgøres.« Citat: Hans Bonde, mandeforsker.

Det var en interessant betragtning for mig. Først der blev jeg klar over, at mænd ikke vidste, at de blev kigget på. I dag er det kuriøst, da netop Hans Bondes øvrige påstande om mænd og kvinders magt koncentrerer sig om skammerblikket. Men det er en helt anden snak.

Måske er det noget af det, der skal til, for at mænd kan se sig selv som en del af et køn? At vi ser, at de har et? At det ikke bare er hans bedrifter, men ham i sig selv?

Ikke kun for at mænd kan prøve det, som er et vilkår ved kvindelivet. Men måske også for at flere kvinder kunne prøve at se mere aktivt? Så de slipper for at hvine, når de endelig må?

Lad os anerkende kvindens blik. Ikke kun som et modtagende, åbent og forstående eller udskammende blik. Men som et stærkt lys, der både giver hende nydelse, og som sætter ham fri til at vise sig selv som mand på nye måder.

Klummen blev bragt i Information d. 23. december 2014.

BarberinischerFaun

Leave a Reply

%d bloggers like this: