Lagt ned af Horsens.

Mand, det generer mig først at skrive om Krimimessen nu. Men Horsens var fabelagtigt. Atter engang et overflødighedshorn af sjove mennesker, fantastiske samtaler og nye venskaber. Og nå, ja, selve programmet på Krimimessen var også godt.

Førstedagen var lang og ishamrende kold, Den begyndte med voldelig paneldebat, kørte over en stor middag med indlagt drama, hvor en vis lægeuddannet forfatterinde reddede aftenen for en stakkels tjener og hvor den skandinaviske bølge ville dø helt ud, hvis nogen smed en bombe i salen – og sluttede først langt ud på natten efter mange røverhistorier og drinks. Andendagen var solrig og sluttede tidligt for mit vedkommende efter et meget hyggeligt og morsomt interview med Stefan Ahnhem.

Uden stemme mandag, influenza tirsdag og ca. 14 dage frem, hele vejen gennem den påske, jeg skulle have brugt til at skrive i. Er først ved at være ovenpå nu.

Og så lige MIDT i en periode, hvor jeg næsten ikke kunne få armene ned over hvor travlt jeg havde, hvor skægt og udfordrende alt var – og hvis du mener, at min ’krop forsøgte at fortælle mig noget’, så har du nok ret, men schyy! Jeg vil ikke lytte! Nu skal jeg bare indhente det tabte…

I år huskede jeg at optage de ting, jeg var med i. Jeg har hverken klippet eller pillet ved lyden, så det bliver altså ret råt. Men til gengæld er det som at være der selv!

Paneldebat om volden i krimier med Dennis Jürgensen, som er verdens højeste og flinkeste mand, samt de meget dygtige svenske forfattere Stefan Thunberg og Anders Roslund – og altså mig, modereret af altid oplagte og velforberedte Nanna Mogensen fra Skønlitteratur på P1.

Mit interview på Sort Scene med en meget lattermild og interessant Stefan Ahnhem, der altid er uhyre velklædt. Jeg matchede med leopardkjole og gode spørgsmål, inklusive ’tage på brysterne fagter’, da jeg skulle forklare to læger i hans debutkrimi ’Offer uden ansigt’.

Bonusinfo: Ahnhem og Thunberg har begge skrevet til ’Wallander’ og Roslund er prisvindende undersøgende journalist og dokumentarist. Og de var alle vældigt fine.

Processed with Moldiv

Processed with Moldiv

Processed with Moldiv

 

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.