Knudemanden drager, er mystisk og måske den mest interessante af alle mænd at nedlægge. Men når han gør allermest knuder, kan det gøre ondt. Husk derfor: Det er virkelig ikke dig, det er faktisk ham.
KLUMME: Der bruges meget dameblads- og kvindekrudt på hjerteknusende mandetyper som drengerøven, bralremåsen og ikke mindst kvindebedåreren. Sandsynligvis møder kvinder snarere hængerøven og knudemanden, når hjertet skal rives rundt i manegen. Den helt almindelige, gode mand? Han får en klumme en anden gang.
De to misforståelser om mænd
Knudemanden er i særlig grad udsat for misforståelser. Nogle gange, fordi han ikke udtrykker sine følelser, andre gange, fordi vi kvinder lider af to grundlæggende misforståelser om mænd: Den ene er, at det er vores egen skyld, hvis vi har de forkerte mænd i vores liv, den anden er, at vi kan ændre dem, så de bliver rigtige. Løgn, løgn og selvbedrag. Hvis du, kære læser, er i færd med at forsøge at lave dig selv eller ham om så stands omgående. Det ender galt.
Hvis du læser guides som denne her og tænker, ’jeg må virkelig arbejde med mig selv og udstråle noget andet, så jeg ikke tiltrækker den slags! Jeg må have selvkontrol og ikke knalde med dem og tro, at det kan blive til mere’, så træd et skridt til siden og ryst på hovedet. Stop dig selv.
Måske er han ikke…
… læs resten herovre.
BAGOM ORDENE:
1) Ja, jeg har selv været forelsket i en knudemand. Noget så eftertrykkeligt, og vi prøvede igen og igen, og til sidst lod vi være. Jeg tror, jeg så ham fornylig med en ny – og jeg ønsker, han bliver lykkelig.
2) Jeg tror rigtigt mange forhold er svære, fordi man tror, man skal og kan lave den anden om. Og jeg er træt af, at mænd bliver udråbt til players og idioter, hvis de har svært ved forhold.
3) Min knudemand brugte selv billedet med Carrie og Mr. Big, da jeg fortalte at jeg skulle skrive klummer for Alt. Det knuselskede jeg ham lidt for.
Af og til ville jeg ønske at flere satte sig ind i astrologi. Ikke fordi alle svar rummes i den form for analyse, men fordi måden menneskers forskelligheder forklares på i hvert fald for mig unødvendiggør alle de titler, vi sætter på hinanden for at kunne leve med dét, vi ikke forstår. Astrologien giver et kik under motorhjelmen, bag facaden, ned i buksen, ind i baghjernen og i hjertet og selvforståelsen hos den beskuede (og den beskuende). Et kik, som kunne spare mange lidelser, hvis man var til det mere komplekse end til de nemme forklaringer.
En knudemand. Hvis man nu siger, at det er en mand, eks. med månen i vædderen i 12. hus, så vil man frem for en mand, der ikke kan udtrykke sine følelser se en mand, der ikke har adgang til sine følelser hverken lige så hurtigt, effektivt og på kommando som andre (ikke alle) mennesker. Et menneske, der lever meget i sit underbevidste og som føler meget. Men verdens opfattelser af, hvad der forklarer det, der foregår “derinde”, passer ikke på ham. Verdens måde at definere og fremlægge følelser på passer ikke på ham. Han deler ikke sprog for sine følelser med ret mange.
Hvad ville der ske, hvis hun flyttede sig mod ham og hans indre sprog? (Ikke det samme som, at det er muligt i længden). Kunne hun se, at det handler om sprog, måtte de jo udvikle et sprog sammen, som begge var med på – såfremt de ville være sammen.
At fravælge at flytte sig mod ham svarer til at tilvælge noget andet end ham – at samliv skal være på hendes præmisser og i hendes sprog, eller at hun ikke gider flytte sig, eller at det ikke skal være svært, eller at anden sproglighed end kollektivets følelsesbetegnelser og forståelse ikke er hendes forte, eller at IKKE at blive forstået gør hende usikker på sig selv og ham, eller at hun bare ikke gider lære et nyt sprog, eller noget femogtyvende. Som ikke gør ham fortjent til en titel.
Kære Kenneth,
Tak for god, lang kommentar, der sætter tanker igang. Tro mig, efter mange, mange snakke og måneder, og hjertesorger, så virker det måske banalt at binde sammen med et damebladsbegreb som ‘knudemand’. Men det er jo bare en klumme. Og når jeg kunne se på ham, at det nærmest gjorde fysisk ondt på at få at vide, at han var elsket, at vi kunne indrette os i det forhold, så han kunne få den plads og den luft, han havde brug for – og det ikke ændrede ved hans evne til at kunne rumme det på daværende tidspunkt. Ja, så må jeg sige, at den lå hos ham. Den knude. Og at det ikke var op til mig at forløse den. Men jeg bliver ved med at vende tilbage til den dynamik; hvorfor det var, at vi begge ikke slap hinanden før alt for sent. Jeg kan mærke, at det både har betydet meget, men også at det har gjort mig skrøbelig. Det er opslidende at arbejde så hårdt på at gå en anden i møde, række ud. Og ikke blive mødt selv. Næste gang.
Hmm. “Næste gang”… JEG er introvert ekstrovert (i midten i en Meyers-Briggs-test). Det betyder ikke, at jeg har lyst til at være alene. Eller at jeg har lyst til at være på en scene, hver gang jeg åbner mig. Det betyder, at jeg behøver at kunne trække mig. Og at jeg skal føle at det er i orden og ikke skulle forklare hver gang, at det ikke er noget personligt, eller hvor længe jeg planlægger at være “væk”.
Kæft, jeg har brugt megen tid på den slags over for kærester. Terapi og mange mange gåture rundt om karreen har fået mig til at forstå, at det er i orden at sige nej. Som jo reelt betyder: at sige fra uden at føle, at alt dermed ophører, livet, kærligheden, relationen, alt.
Erfaringerne siger, at usikkerhed forstørres af partnerens usikkerhed. Villighed til at snakke om tingene duer ikke over for en introvert. Og når en introvert har behov for at tale, betyder det ikke at han/hun endelig er ved at åbne sig. Egentlig kunne jeg blive ved med eksempler om forskellene på introvert og ekstrovert, men som jeg begyndte med – med astrologien – så handler det om at forsøge at se den anden på den andens præmisser. Som du også selv er inde på. Et sprog er ikke det talte sprog, men måden hvorpå man kan forstå hinanden. Og det fordrer tålmodighed, ja.
Du brugte megen tid. Uden at blive mødt. Jeg er nødt til at spørge – hvis det ér muligt at rationalisere det: hvad havde du forventet? Hvad var dit billede af at blive mødt? Havde du behov, som han ikke kunne se?
Vi er alle børn, som savner at blive set. Og dét er som det skal være. Det er på det grundlag vi rækker ud. Og af den årsag, at vi kan lære at være i relationer til mange forskellige mennesker – fordi mennesker reagerer forskelligt på vore behov. Og så for at vende tilbage til begyndelse: Når sproget har og benytter den slags standardvendinger om andre, er det så vi slipper for at beskæftige os mere med dem. En sådan betegnelser angiver “en dårlig investering”. For ét menneske. Men den kan klæbe, både til den der benævnes og til andres opfattelse. At bruge dem, selv i en klumme – eller måske netop i en klumme… – fastholder opfattelsen af, at nogle mennesker på grund af andres erfaringer ikke er værd at beskæftige sig med. Pariaer. Stempling. Udstødelse.
Nu tror jeg, jeg har fået sagt, hvad jeg ville. 🙂