Kan du heller ikke holde kæft?

Dengang jeg var utro, et smælderfedt vrag eller nærmest slog mit barn, fandt jeg ud af, at folk ikke kan læse. Inklusive mig selv.

KLUMME: Undskyld mig, men er der ingen mennesker, der kan læse længere? Eller har vi alle så travlt med at reagere forarget på enhver overskrift, der tilnærmelsesvist provokerer os, at vi bare lukker galden ukritisk ud, når vi ser noget, vi ikke kan lide? Der er dage, hvor jeg tror det. Når jeg ser, hvor nemt vi alle har ved at råbe i kommentarfeltet, når nogen stikker snuden frem. Bare mig selv, for eksempel.

Jeg kan åbenbart provokere, har jeg fundet ud af. Jeg har fået reaktioner på klummer, der på den ene siden giver mig lyst til kun at skrive om nuttede kattekillinger, blomster eller andre ting, vi alle kan blive enige om er ufarlige. Problemet er, at jeg synes egentlig ikke, det, jeg har skrevet om, var specielt provokerende. Og jeg havde egentligt ikke skrevet det for at få nogens pis i kog. Jeg var bare ærlig.

Som da jeg skrev en klumme om, at jeg havde været utro med min venindes mand. Når jeg skrev, at min datter har godt af at have en overvægtig og doven mor. Eller at alle singlemænd er nogle liderlige idioter. Eller at kvinder har brug for guides for at få et federe liv, eller…

Selvom det faktisk ikke er det, der stod. Hvis man ellers lige gad trække vejret og læse, så skrev jeg om fravalget af utroskab og om samtykke, om at lære at elske sin krop som den er, at folk burde turde åbne sig og holde mere af sig selv og hinanden i det hele taget. Og at man ellers skal gøre det, der føles godt for én. Eller lade være. Det er bare en klumme.

Men det kan troldene åbenbart ikke finde ud af at læse. Jeg er blevet kaldt…

…ting, jeg ALDRIG ville kalde andre. Læs selv.

BONUSINFO:
1) Jeg holdt en længere pause fra klummeriet, inden jeg skrev den her. Man bliver så frygteligt træt af at blive misforstået og dømt.

2) I det hele taget synes jeg, vi alle skal forsøge at tale pænt. Måske især til dem, vi er uenige med?

Processed with MOLDIV

Processed with MOLDIV

Leave a Reply

%d bloggers like this: