Klar, parat… dræb!

Jeg burde ikke blogge. Jeg burde pakke, øve oplæsning og finde tøj frem. For lige om lidt er det tid til årets Krimimesse. Og jeg glæder mig som en lille vild.

Det bliver min store fornøjelse at interviewe forfatterne Jakob Melander og Ninni Schulman om deres seneste bøger. Forhåbentligt får jeg åbnet godt op for dem, og får givet publikum et par nye facetter på de to dygtige forfattere. Jeg mener, forfatterinterviews kan blive så kedelige, ikke?

Og så skal jeg selv optræde! Dels skal jeg tale om Mord i din hjemby, som foregår på min barndoms Orø, og så har jeg fået solo-scenetid. Den har fået overskriften ‘I lyst og død’, og jeg vil snakke om sanselighed og mord ud fra bl.a. ‘Smerten selv’ og vil også læse op. Undervejs skal jeg også live-kommentere ting på sociale medier og skrive lidt for TV SYD, der sender live fra messen. Og så skal jeg se 117 gode kolleger, snakke med publikum, danse på bordene og drøne rundt.

Her kan du møde mig i Horsens:

Lørdag:
11.40: Jakob Melander i samtale med mig, Rød Scene i Magasinet.
14.20: Ninni Schulman også i samtale med mig, også Rød Scene i Magasinet.

Søndag:
11.30: ‘I lyst og død’, om erotik og sanselighed i krimier, Blå scene i Magasinet.
14.15: Om ‘Mord i din hjemby’, med Thomas Aagaard Skovmand, Gymnastiksalen.

Fiktiv forside.
Fiktiv forside.
Ægte fiktionsbøger fra hhv. Melander og Schulman,
Ægte fiktionsbøger fra hhv. Melander og Schulman,

 

Jeg er faktisk så glad og spændt, at jeg kom til at klikke på en bannerannonce fra Marianne Carøe, fordi jeg syntes kjolen så dejligt makaber ud. Men det var altså ikke blod, men blonder.

Billedet var imidlertid så flot, at jeg ikke kunne lade være med at lege… man burde næsten skrive den bog, ikke sandt?

Mickey Lieberman kan jo få en lille birolle i den… eller skal jeg bare skrive den toer? Jeg hører ellers fra flere bogfolk og bibliotekarer, at ‘stand-alone’ krimier er det nye sort…

 

 

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.