Batman v Superman: Dawn Of Justice – ****

Zack Snyder

Lad os slå fast med et dundrende actionbrag, at de fire stjerner gives til en trestjernet pølsefest af en film. Der bliver målt mandighed, så selv fodboldspillere fra Randers må pakke sammen. Den sidste stjerne give for de magiske øjeblikke, midt i al filmens testosteron-oppumpede tempo.

Den er for meget, men også overraskende vellykket på flere punkter. Historien har mangler, men føles ikke forceret. De to vidt forskellige superhelte-universer går overraskende godt sammen. Så vidt, så godt.

Da vi møder Bruce Wayne (Ben Affleck), prøver han at få sine medarbejdere ud af Wayne-bygningen i Metropolis, alt imens Superman (Henry Cavill) kæmper med General Zod og hele byen er ved at ramle. Et had til det kappeklædte rumvæsen bliver grundlagt. Og mens verden skal forholde sig til at have en gud blandt mennesker, har en ung hovedrig entreprenør ved navn Alexander Luthor (Jesse Eisenberg) sine egne grunde til gå ind i sagen.

I ’Man of Steel’ var publikum åbenbart klar til at se noget, der i foruroligende grad lignede 11. september. Det var, selv for superhelte, et voldsomt sidste slag. Det er derfor omtrent genialt at begynde på gadeplan og netop mærke det kaos, det må være, den afmagt, det sætter i folk. At byen så bliver endnu mere smadret i denne films opgør, tjah, det er så lige meget.

Præstationerne er, alt andet lige, mere end hæderlige. Ben Afflecks Batman er såmænd glimrende, men han er ikke elegant. En bulet, kraftfuld tankvogn, ikke en Tesla. Henry Cavill kan ikke stille meget op som farmersønnen fra det ydre Kansas, men Superman har jo som figur ikke den samme mulighed for dybde. Dermed er det op til birollerne at give lidt modvægt til superskurken. Og de gør de. Især fordi kvinderollerne har tilpas kød på og fylde. Wonderwoman (Gal Gadot) er mere end en køn pige i trikot, Lois Lane (Amy Adams) er mere end en kæk reporter med gode stænger og ben i næsen. Senator Finch (Holly Hunter) er den eneste, der får for lidt.

Over dem alle ulmer en ædende ond Jesse Eisenberg. Hans Lex er halvt godmodig Zuckerberg-type, halvt indebrændt barn, og 200 procent psykotisk megaloman.

Udeladt fra endelig anmeldelse:
Der er film, der uden at ville det, rammer noget dagsaktuelt og gruopvækkende. Der er dage, hvor nyheden om terror i Bruxelles efter to en halv times brølende byødelæggelser og misantropisk insisteren på idealer før samarbejde, slår det sidste luft ud af anmelderen. Denne film buldrer og brager. Men virkeligheden rammer altså lidt hårdere i mellemgulvet.

Leave a Reply

%d bloggers like this: