Fingrene væk fra min pengepung, mand!

En ting er, at kvinder konstant hører fra mænd, hvordan de skal leve deres liv – en anden ting er, når kvinder fortæller kvinder, at det er hjernedødt at bruge så mange penge på en taske.

KLUMME: Hvad er det med kvinder og penge, egentlig? Så er det for galt, at vi ikke interesserer os nok for dem. Så er det for galt, at vi gerne vil have flere,  f.eks. i form af ligeløn. Så er det for galt, hvis vi tjener så meget, at vi kan vælge at bruge dem på en taske til 25.000 kroner.  Først bruges krudt på at sige, at sådan gør kvinder ikke. Så bruges krudtet på de få kvinder, der faktisk gør det. De mest forargede? Andre kvinder.

Det er grotesk at bruge hårdt tilkæmpet ytringsfrihed, stemmeret og taletid på at nedgøre andre kvinders valg, fordi man selv ville have prioriteret anderledes.

Hør her: En kvinde, der tjener sine egne penge og betaler sin skat, må bruge dem, som hun vil. Også hvis hun navigerer i en verden, hvor statussymboler er adgang til magten. Man skal jo have en fod indenfor, før man kan bevise sit værd. Det gælder både mænd og kvinder.

Alligevel er kvinder tildelt rollen som dem, der skal spæge sig selv og være asketiske for deres egen og klodens skyld. Vorherrebevares. Selv er jeg for flad og nærig til at lægge så meget for en taske. Eller et af de Rolex-ure, som mænd køber, uden nogen går i selvsving.

Men penge trigger noget følelsesmæssigt i folk. Også i mig. For eksempel reagerede jeg nok for skarpt, da en ung kollega luftede sin forargelse over et investeringsmøde for kvinder i banken. Her havde en mandlig (naturligvis!) rådgiver opfordret de indbudte til at tage hånd om egne penge, inden de måske blev skilt. Det, mente hun, var en fordom. Og der mente jeg, at hun var fandens naiv.

…Læs om hvor kvinder typisk er naive pengemæssigt!

BONUSINFO:
1) Denne klumme blev skrevet efter forårets ‘taske-gate’, hvor Berlingske på lederplads lige havde et par velmente tips til, hvordan kvinder skal bruge deres penge. De virkede vitterligt ikke til at kunne forstå, at det blev sådan en shit-storm. ‘Vi ville bare hjælpe’, eller noget i den stil, var det undrende svar, mens kvinder i utallige tråde på de sociale medier var skidesure.

2) Ret skal være ret – der kom mere ligestilling i Berlingske henover sommeren – og særlig ros til Berlingske Business kom med en række artikler om at være karrierekvinde, om investering og meget andet godt. Der sidder nogle gode mænd og kvinder på den redaktion.

3) Gid jeg lige havde 25.000,- at smide efter noget.

Processed with MOLDIV

Processed with MOLDIV

Leave a Reply

%d bloggers like this: