Vi lyver for vores børn

Ja, også dig. Dine børn har ikke perfekte forældre. Gudskelov for det.

KLUMME: Mine børn har desværre en mor med virkelig dårlig humor. Når min søn på seks spørger ‘Hvad må vi, når vi kommer hjem?’, siger han i virkeligheden ‘Må vi se skærm?’. Jeg svarer som regel, at de må få smæk og komme i seng uden aftensmad. Efterhånden har han luret, at det ikke passer, eftersom det aldrig er sket. Men som han siger; ‘man ved jo aldrig’.

Selv kan han ikke lyve. Han flækker som en lille træsko af grin, når han forsøger at fuppe mig, siger at der ikke blev spillet bare en lille smule forbudt iPad. Mig? Jeg øver mig i at slippe facaden om, at jeg er Batmor, der klarer alt. Jeg fortæller dem om det svære (men ikke for meget) i livet, også i mit. Også når jeg bliver vred på mit eget afkom (for det bliver man jo). De har ret til at vide hvorfor. De har ret til at vide, at vi voksne også har været nogle små lømler.

Engang sneg vi os til at gøre det, vi ikke måtte. Nej, den flaske Pisang Ambon i barskabet havde da altid været halvtom. Selvfølgelig havde vi da sovet hjemme hos den veninde. Vi havde i hvert fald ikke kysset med nogen. Det var da ikke, fordi vi havde påstået, at vi var 18 og var taget på Christiania eller Krasnapolsky. Eller hvad det nu var.

Jeg havde en tro på, at det nok ikke gik helt galt. Og vi kunne på en eller anden måde altid redde den hjem, også hvis det gik heftigt til. Vi regnede ikke med, at der kom en såkaldt voksen. Selv var jeg altid ædru, da de andre begyndte at fulde sig. Andres brækture var en glimrende illustration af grænse.

Så var der sex. Jeg vidste godt, at der var niveauer. Der var snav, grams, bollesex (som helst skulle være noget særligt) og så var der alt det, som kun var for rigtige voksne, der havde prøvet meget og vidste, hvad de kunne lide. Og man skulle kunne lide den anden og stole på hinanden. Det var, hvad jeg instinktivt vidste.

Min mors snak om bier og blomster var: ‘Pas på, mænd er kun er ude på én ting’. Nu var hun jo også enlig mor i en lang, stolt række af enlige mødre, så fair nok. Sex var ikke i min omgangskreds noget, piger blev målt efter eller bedømt på. Ikke som i dag. Jeg oplevede aldrig skam eller udskamning. Og jeg håber ikke hverken min datter eller søn gør.

Jeg får en dag lange snakke med min pige og min dreng om grænser, samtykke. Om at kunne mærke, om man gør det rigtige. Alt det, som vi andre diffust fandt ud af, nogenlunde i fred for forældre. Vi må give vores børn rum til at blive gode mennesker. Både ved at vise dem, at de er det og ved at vise, at voksen, det er ikke noget, man bliver på én gang.

Nogle dage er jeg i tvivl, om…

 BONUSINFO:
1) Jeg tror nok, mine unger bliver okay mennesker, selv med mig som deres mor.

2) Og det gør dine børn også, hvis du har nogen. Jeg tror aldrig, vi har levet i en tid, hvor børn har været så meget i fokus.
img_3479

Leave a Reply

%d bloggers like this: