Vil du gifte dig med mig?

Bare rolig. Jeg skriver altså ikke kun klummer og filmanmeldelser. Faktisk skriver jeg løs på en del for tiden. På selveste Allehelgensaften udkom ‘Mord i dit hjem’, en ny krimi-antologi fra Byens Forlag. I min novelle ‘Blodbryllups-suite’ går jeg helt ind i forfatterens kringlede sind, udforsker de mørkeste kroge af den kreative proces. Jeg afbrød mit arbejde med en ny roman og skrev den i sommers, som et kærkomment og lidt foruroligende afbræk. Jeg slap den løs på Kulturnatten overfor et forsvarsløst, men tilsyneladende tilfreds publikum – se videoen her.

Der er gået tre år siden min debut. Det har nok været de særeste og mest givende tre år af mit liv. Og de mest krævende. Andre forfattere er siden debuteret og sendt endog flere bøger på gaden. Ikke jeg. Noveller og klummer er det blevet til, samt artikler. Der er simpelthen blevet samlet til bunke, tror jeg, samtidig med at min hjemmefront har været under belejring og beskydning.

Og nu? Fred. Mens historierne myldrer frem. Jeg har skrevet endnu en erotisk novelle, den kommer i næste udgave af Arkiv for Detaljer (se også nærmere her) og er noget så bizart som et stykke erotika uden en eneste kønsdel. Den handler om hud. Og om brud.

Til BogForum skal jeg lørdag d. 12. november kl. 11 fortælle om at slippe fiktionen løs til testlæsere og til fortolkninger. Og kommer nok ind på, om man kan danse en erotisk novelle. Det kan man! Det er naturligvis ‘Pavlovs prinsesse’, jeg taler om. Novellen, der udkom på Byens Forlag, og siden er blevet single på iTunes, danseforestilling og nu er kommet på vinyl i Den Forbandede Flamme, der optræder jævnligt.

‘Smerten selv’, debutromanen er ikke længere i boghandlen (men kan dog bestilles hjem), og til vinter udgår den helt. Jeg har sikret mig en del af dem, som du kan købe gennem mig og få signeret. Jeg skal have lavet en webshop, men det må vente lidt. Men jo, mine bøger fås her. Skriv bare.

Min næste roman? Jeg er lidt på vippen om jeg skal skrive den opfølger, eller om jeg skal lade Mickey Liebermann svæve solo. Jeg er blevet kontaktet af et andet forlag end Rosinante om den, og overvejer. Jeg har også en kærlighedsroman i støbeskeen, som jeg morer mig meget over at researche og pille ved. Arbejdstitlen er ‘Om lederskab og kærlighed’. Og så er der lige en del skitser til erotiske noveller… og … og … arbejde.

Alt er godt. Det bliver færdigt, når det er færdigt. Hvedebrødsdagene er forbi, men suiten er klar. Her er lidt fra det interview, der er om novellen i antologien:

Hvordan har det påvirket din skriveproces at skulle bruge dit eget hjem som ramme?
Det hæmmede mig i begyndelsen, faktisk. Fordi jeg tog det meget bogstaveligt, og jeg er et ret privat menneske på visse områder. Jeg havde også svært ved at se en intrige for mig, der kunne fungere. Ville ‘jeg’ slå pakkebudet ihjel eller noget – og hvorfor i alverden skulle jeg det? Så tænkte jeg på at skrive om noget, der måske/måske ikke var et mord, men det kunne ikke rigtigt samles til noget. Jeg skriver gerne sådan, at det overordnede er på plads i hovedet først, så jeg skal kunne se det for mig, for overhovedet at kunne skrive. Og så drømte jeg den første drøm. Vågnede og tænkte at ‘der var den’. Men jeg brugte flere tidligere hjem i min spændingsroman ‘Smerten selv’. Et hjem bor jo så at sige i én, også længe efter man er flyttet.

Kan man undgå at skrive selvbiografisk, når man bruger sine nære og vante  omgivelser som inspirationskilde?
Næ. Og sådan er det jo. Alle skriver jo ud fra det sted, de kommer fra og dér hvor de er lige nu. Undtagen science fiction forfattere, måske. De skriver mere om der, de gerne vil hen. Så ja, der er meget selvbiografisk i novellen. Også mere, end jeg har lyst til at stå til regnskab for, måske. Der er ting i novellen, jeg ville ønske, ikke var selvbiografiske, men jeg skriver om dem alligevel. Tricket er jo så at få foldet tingene ud på en måde, der giver mening for andre end mig selv. Jeg vil dog godt indrømme, at jeg har sådan en avisbunke og at Blå Kings er en smøg uden større personlighed.

Du skriver om smerten, jalousien, besættelsen og det fængsel af tanker og minder, man ikke kan slippe ud af, som følge af et afsluttet forhold. Hvorfor lige det tema?
Det er fordi, det er der, jeg henter mit stof fra lige nu. Jeg er også i gang med at behandle det stof i en mere lys udgave, i en kærlighedsroman, der handler om et brud. Det var sjovt at komme helt ind i det mørke for mig og virkelig få det ud, bruge grundsubstansen på en anden måde, gå til det.

Hvordan vil du beskrive forholdet mellem virkeligheden, mareridtene og fortællerens tanker i novellen? 
Nu arbejder jeg ofte med lidt upålidelige fortællere, men netop hende her er faktisk ret ærlig. Også med de grimme sider af sig selv. Rodet, både i hjemmet og indeni. Syret nok er drømmene virkelige. Det er drømme, jeg har haft her i sommers, og jeg har skrevet dem ned, så godt jeg kunne. At de kunne indgå i et narrativ var simpelthen det, der skulle til for at kunne skrive novellen. Og så de mails, jeg blev ved med at få fra redaktøren. Jeg prøvede på at få den tankestrøm ned, som man bare har som forfatter, vise hvordan det smelter sammen. Novellen er jo ret meta, i og med at den er produktet af de tanker og helt ned på sætningsniveau, peger både ud og ind i sig selv.

Hvor hentede du inspiration til novellen fra – ud over i dit eget hjem?
Det var oplagt, at det skulle handle om at skrive på trods. Hvad er det, der driver en forfatter? Hvor henter man sit stof fra? Jeg står rent faktisk selv op 5.30 for at skrive, og hvis jeg er inspireret af nogen, så er det måske lidt Stephen King og Christel Wiinblad, uden sammenligning i øvrigt. Men den der undersøgelse af stof, der gør ondt, der der villighed til at indrømme, at der er lidt sygt inde i forfatterens hoved.

cut_nmamagerbladet_465

9788792999689-1

 

Leave a Reply

%d bloggers like this: