Det var dagen før kampdagen, i tirsdags, og internettet kogte af forargelse. Mænd og kvinder rasede sammen. Over regeringen, verdens tilstand, klimaet, Syrien? Nej, over at Handelsbanken inviterede kvinder ind til en aften om deres økonomi – og bød på en bid mad og lidt gøgl. Det viste sig hurtigt, at det sidste var problemet. Banken bød på ‘en let pigebuffet’ og ‘sæsonens skomode’.
Jeg forstår ikke harmen. Eller jo, men jeg synes det er irrelevant, hvad banken bruger af lokkemad, hvis det virker. Hvis det kan få en kvinde til at tage hånd om egen økonomi, se faldgruberne og måske endda komme dertil, at hun får lyst til at være sådan en, der investerer.
Som avisen har skrevet igen og igen, halter kvinder bagud økonomisk. Vi er mindre risikovillige, får ofte økonomiske lussinger ved skilsmisser, død og andre livsbegivenheder. Vi får mindre i løn samlet set, og jeg kan sagtens forstå, at investering ikke tiltaler den, der ikke har penge til dét. Hvis vi har meget af ansvaret for hjemmefronten, så er det måske heller ikke børskurserne, der lokker før børn og selvrealisering.
Årsagerne? Måske opdragelse, manglende lyst eller simpelthen en ubevidst holdning om at kapital er ondt; at gå op sine penge virker egoistisk og grisk. I hvertfald i min egen kreds af kreative kvinder. Og jeg var selv sådan. Jeg arbejder i et næsten brødløst fag, var utroligt doven med penge før (det tog min mand sig af). Jeg ville gerne have været bedre gearet til at tage hånd om egen bundlinje. Lærer vi vore døtre at tage hånd om deres? At turde investere? At penge kan være noget godt?
Som jeg siger til dem, der mener at ‘feministerne ikke gør nok’, siger jeg til jer, der mente, at Handelsbanken var nedladende: Intet forhindrer jer i at lave noget bedre. Økonomiske mentorforløb, sparring, hvad I kan finde på. Tag ansvar for årsagen, ikke bare sproget.
Hvis bare én kvinde sidder efter en let pigebuffet og ser i øjnene, at hun selv må gøre noget, er jeg glad. De større strukturer tager vi sammen.
Hurra for Handelsbanken!
