Jeg blev så glad, da jeg læste Søren Hviid Pedersens indlæg om Kvindernes Internationale Kampdag. Jeg sad i Matriarkatet, feministernes hemmelige hovedkvarter, hvor vi skiftevis fribløder, ammer og stjæler mænds sæd, mens revolutionen ruller. Undtagen jeg, der læste avis og skoggerlo ondt. Jeg kan afsløre at Virginia Woolf grundlagde hovedkvarteret, da hun fik eget værelse. Lige siden har vi haft feminist-celler über alles. De mest hardcore nøjes med et sted inden i os selv og ser dermed HELT almindelige ud. Resten af os er enten ninjaer eller så uattraktive, at mænds penisser og intellekt falder, så snart vi nærmer os. Nå, nu kører jeg ud af en tangent, typisk kvindagtigt at ævle udenom, når jeg kunne tale om en MAND! Altså, Søren, som jo er ALLE mænd. Der er ikke en eneste mand, der ikke forstår ham. Denne prægtige og meget kloge mand, som ofte fortæller kvinder, hvordan vi skal tænke, føle og gøre.
Og ikke mindst, hvad det er, vi er skyld i, og det er ikke så lidt:
Vi ødelægger familien, ental, for der er jo kun én måde, man er familie på. Halvdelen af familierne bliver skilt, og det er kvindernes skyld. Søren har helt ret. Han har luret det. Vi gør det for at pine mænd og ødelægge børn. Det er sådan, vi smadrer magtstrukturer på. Ved at tage hele barslen, ikke dele børn med fædre og blive dømt ude på arbejdet samtidig (den slags magt gider vi jo ikke). Alt er en del af vores grusomme plan. Vi fik meteoren til at lande i urtiden, vi stod bag romerrigets fald, SARS, sørgede for klima- og finanskriser og for at kun feminister (der er i øvrigt kun en slags og vi er altid enige om alt) kan ændre tingene.
Vi stod også bag etbarnspolitikken og slog Bambis mor ihjel. Selv var jeg ikke med til lige dét møde, da jeg var i færd med at få flere borgerlige mænd til at skride fra deres koner og generelt ødelægge alt godt med min sexede frigjorthed. Mænd og kvinder er jo helt ustyrlige, medmindre de er borgerlige og gift med hinanden. Den frie vilje findes jo ikke. Og ingen feminister er borgerlige. Alle totalitære ideologier og revolutioner står vi bag. Vi har planlagt hele lortet, siden vi lokkede Adam til at tage en bid, fordi vi bildte ham ind at frugt var sundt. Det er vores skyld. Også at folk som Søren forpester spalter med ligegyldige faktaresistente indlæg, hvor man længes efter en tid, hvor op mod 40 procent af kvinderne var gravide før ægteskabet, og ægtemanden altid var faren, uanset hvad biologien måtte sige. Ugifte fædre havde ikke samkvemsret før 1969. Alt er blevet værre for alle! Ligestilling er som kage, der er kun en vis mængde. Onde os!
Hvis vi bliver fjerne i blikket, når Søren-typer fortæller os, at vi hader mænd som ham, så er det fordi vi går ind i vor indre femi-celle og planlægger noget ledt. Eller fordi vi bare ikke hører efter. Andre (som jeg) får fornyet kampgejst af det vrøvl, selvom vi jo har vundet.
Så jeg lo, da Sørens grundangst sivede ud af siderne og råbte: ‘D’damer og herrer, det virker! De sidste tyrannosaurus’er render forvildet rundt med alt for små hænder og piver!’.De andre skreg af grin, og så gik vi til frokost. Og var meget sarkastiske.
