Kulturministeren swinger ikke.

Musikalitet kræver gehør. Det mangler kulturminister Mette Bock (LA) , når det handler om finansieringen af et landsdelsorkester som Copenhagen Phil. Regnearket ser sikkert lige så overskueligt ud som et ouverture-partitur. Der er for mange noder, Herr Mozart. Det gør ikke noget, hvis vi stryger lidt, vel?

Det koster mange timer at kunne spille musik på filharmoniker-niveau. Men det er nemt nok at indføree politiske rammer, der skærer ned i én fejende håndbevægelse, mens man drysser pengene fra de tvungne besparelser ud som velvillig støtte med den anden. Spare guitaren væk og give en ukulele i stedet. Mette Bock klandrer andre for det, hun selv gør, og siger, at vi ikke skal klage, hvis vi ikke synes, det swinger. Kulturlivet skal ikke klynke, men innovere og have ambitioner for færre og færre penge. Det spiller ikke, fru kulturminister.

Glemmer hun, så husker vi andre, at DR ved medieforliget i 2010 blev pålagt at spare 180 millioner kroner på fire år, de 80 millioner på et halvt år. 300 stillinger var i spil. »Marginale besparelser« ifølge Bock, og det blev døden for UnderholdningsOrkestret i DR. Pengene skulle jo findes.

Regnearkslogikken gør det nemt at skære under dække af New Public Management. Man lærer at klappe på andre måder.

DR gør, hvad DR kan ud fra de rammer, de til enhver tid siddende partier udstikker. Rammer, der præges af ideologi og uvidenhed. Når Dansk Folkeparti og Venstre vil styrke dansk kultur i provinsen og ikke aner, at det i forvejen er nemmere at få støtte til kultur i provinsen, men at det lokale miljø for kunsten mangler. Fordi udviklingen og de bedste er i byerne. Den viden findes. Kan DR gøre det bedre? Absolut. Jeg savner f.eks. et godt litteraturprogram og reel kulturjournalistik uden leflen for laveste fællesnævner. Som ikke handler om bogen som produkt på paller, men om hvilke mennesker, vi skal være, som gør os større.

Mette Bock nævner at kulturstøtten har været på samme niveau de seneste 50 år. Har kulturen? Måske er det der, Himmelhunden er begravet? Rindalister og forbenede marxister har som usandsynlige sengekammerater sørget for, at ingen politiker med ambitioner på Borgen tør slå i bordet og skabe plads til kunsten. Alligevel er det kulturlivet og den evindelige prygelknabe, DR, der skoses for »ikke at tænke stort«. Kunne man få lidt arbejdsro, tak? Kunne man få mindre regneark og mere af alt det, vi ikke vidste, vi manglede? Lidt mere armslængdeprincip? Man kan ikke bagefter kritisere, hvordan opgaven løses.

Al respekt for en kulturminister, der løfter taktstokken, også i ferien. Men det virker ikke helt, som om hun har pakket sin gefühl eller sit gehør med ud i sommerlandet.

Dannelse kræver en indsats, siger Mette Bock. Det er sandt. På alle fronter. Kulturel kapital kræver investeringer. I os selv, i samfundet, i det kulturskabende lag. Og en minister, der tør satse og opprioritere. Vi ses ved stemmeurnen og billetlugen.

Kulturminister Mette Bock. Foto: Liberal Alliance.

 

Leave a Reply

%d bloggers like this: