Er du til noget?

Selvom man er kinky, betyder det jo ikke, at man er med på den værste lige med det samme. Eller orker de værste klichéer.
Foråret pibler så småt frem, safterne stiger og overalt begynder de første lumre beskeder at tikke ind i indbakker hos damer overalt. Nu mærker mænd en udefinerbar længsel efter bare cykelpige-ben, der slynges om dem og drømmer om den store forløsning i et andet menneske.

En af mine veninder får bunkevis af disse følere fra mænd, der gerne vil forføre og forføres. Nogle mere elegant end andre. En sender hende billeder og små videoer af sin pik, hvilket ikke generer hende det fjerneste, fordi den pik er så smuk. Hun sammenligner den med Taj Mahal. Hun tvivler stærkt på, at hun nogensinde kommer i nærheden af den fysisk. Manden er jo gift. En anden (afsat) mand cirkler om muligheden for en kop kaffe og en lang snak, og sådan er der jo så meget. Hun holder dem kærligt hen.

En anden veninde er til gengæld frustreret over de mænd, der byder sig til på diverse apps. Hun er ude af skabet med sin egen sexualitet og sulten, men de klodsede henvendelser fra mænd, der gerne vil spille rollespil eller give hende de smæk, hun er til, er nærmest ved at få hende til at krydse benene igen. Mange dominerende mænd tror vist, at det må er nok, at de er villige til at nedlade sig til at give kvinder en endefuld. Som om at matchende kinks betyder, at man ikke behøver at have en personlighed eller gøre en indsats. D’herrer: I er ynkelige!

Et grynet billede af en tilfældig pik sendt uden aftale virker meget sjældent stimulerende, og forsøg på dominans uden at kende hinanden har en latterlighed over sig. Som et forkælet barn, der kræver opmærksomhed og en mås at slå på, bare fordi han findes og vil have. Og når han så ikke lige får, ligger han på gulvet og vræler som Peter fra filmen ‘Blinkende Lygter’, for han skal da have, han skal da ha’!

Vel skal han ej.

Bragt i Ekstra Bladet d.d. – læs resten her!

Leave a Reply