Hold op med at jage den sprøjteorgasme og den der livsændrende seksuelle oplevelse. Jeg er simpelthen nødt til at komme med en bekendelse, som jeg sikkert kommer til at fortryde, men værs’go, her er den: Jeg er superkedelig i sengen.
Forstået på den måde, at hvis man spørger mig, om jeg ønsker en bestemt slags sex, eller beder mig sætte ord på fantasier eller yndlings-dit-eller-dat på lagenet, så må jeg blive svar skyldig. Det kommer jo satme an på så meget. Tid, sted, sammenhæng.
Men jeg oplever, at andre med stor overbevisning bilder sig selv og andre ind, at deres liste med lyster og laster, som de gennem årene har opbygget indeni, er det eneste, der kan få dem til at komme. Man er til dette, men ikke hint, man har lyst til at prøve noget, men ikke andet.
Folk opfinder et mål om at prøve en bestemt ting, og det fylder så meget, at det sex, de får eller med rimelighed kan få, bare aldrig er god nok. Fokus er på det, der ikke er der. En oplevelse, de gerne vil hen til.
Det triste er, at et ensidigt endemål kan gøre det umuligt at nyde det, der er og det, der kan opstå, hvis det får plads. Og at tvinge sine egne fantasier eller lyster igennem, fordi det er det eneste, der kan give en udløsning – det er ofte ret dårlig sex. Tro mig. Og peger ærligt talt på, at man måske ikke er så nysgerrig eller omstillingsparat udenfor soveværelset.
Og hvad så? Hvad nu, hvis man fik sin drøm opfyldt om en trekant med hendes veninde eller hvad man nu tænder på? Er man så tilfreds(stillet)? Eller opstår en ny sult?
Selv tror jeg, man måske bliver lidt skuffet. Uanset hvor frækt noget er i fantasien, så lever virkeligheden jo ikke altid op til det. Kemien var der måske ikke, man bliver akavet eller tingene bliver besværlige bagefter. Eller måske endnu værre; mere vil have mere, og pludselig er man blevet fast inventar i sexklubben eller roder rundt på det allerdybeste net efter porno, der er ekstremt heftige udgaver af fantasien, i en ensporet jagt, der dybest set kun handler om ens egne lyster.
Men sex er jo som regel noget…
Bragt i Ekstra Bladet d.d. – læs resten her!