Solen skinner, folk viser solbrændt hud og der flirtes som besat på gader og stræder. Blikke møder hinanden henover plæner, glas med rosé glimter i solen og munde skilles i inviterende smil. Det er dejligt at se på, men jeg er selv ret kølig. Helt usædvanligt. Og virkelig rart.
Mens jeg skriver disse linjer, sidder jeg og skriver et sted med kig til kanalerne i København. Den ene udlejningsbåd efter den anden glider forbi i solen, langt de fleste lastet med spændstige, unge mennesker, der alle er spændt op til lir. Fyre i bare overkroppe sidder tilbagelænet med brystmusklerne spillende op til kønne piger i bikinitoppe, der dovent lader som om de er helt uberørte.
Det er skønt at være vidne til al deres brusende begyndelse på sommerens parringdans.
Men lige i disse dage er jeg ærligt talt hende, der ikke rigtigt gider det gas. Måske er det fordi, jeg har for meget at tænke på, eller fordi jeg har det for varmt til egentligt at orke. Vist er det rart at mærke vinden mod min hud, håret og kjolen, der flagrer. Men jeg føler mig simpelthen slet ikke i stand til at kaste mig i grams lige for tiden.
Det må andre gøre, så sidder jeg i ophøjet ro med en iskaffe og tænker store tanker, lader mine fingre kærtegne tastaturet fremfor…
Bragt i Ekstra Bladet d.d. – men ikke lagt på nettet! Du må læse den på Infomedia.
