Vis du kan li’ mig

Her havde jeg lige regnet med, at jeg kunne slippe afsted med at skrive en klumme om alt det dejlige, man kan finde på med hinanden, hvis man er nødt til at være indenfor, når sommervejret driller. Tage i sommerhus og blive indenfor dagen lang, gå på sightseeing i hinanden, mens regnen trommer ned udenfor. Eller være rigtig god ved sig selv på egen hånd. Men sådan som solen insisterer på at skinne, og humøret stråler om kap med den, så må jeg jo ud. Og så kan I jo passende komme med.

Drysset over græs og parkbænke sidder par i alle aldre og køn og blomstrer. Der nusses, kysses og holdes i hånd, som gjaldt det livet. Og det gør det jo på en måde også. For hvis vi ikke blev forelskede, eller bare i det mindste tændte på hinanden ind i mellem, så var vi jo forlængst uddøde. 
 Sidst jeg var i Kongens Have, lå der et ungt par på et tæppe i nærheden, så opslugt af hinanden, at man skulle tro, de allerede var igang med deres forspil. Sammenviklede i en konstant bevægelig udgave af ‘kluddermor’. Men med tøj på. Meget nuttet og meget distraherende. Voyeurister og lumre lurere havde i hvert nok at se på.

Andre ville nok tænke ‘jamen, så gå dog hjem og få knaldet!’. For ærligt talt, det virkede lidt fjollet at udsætte det, når de nu var så vilde med hinanden. Man kunne også vælge at blive forarget over den fuldstændig skamløse og alligevel ærbare fortæring i fuld offentlighed. Jeg sad bare og sippede et glas med champagne med mine venner og glædede mig over dem, når jeg sneg mig til at kigge. For de to var så livsbekræftende.

Alligevel mærkede jeg også et lille ærgerligt stik i hjertet, fordi jeg tænkte på de gange, hvor jeg har savnet den kontakt, de to havde til hinanden.

For nogle forhold forstår man bedst, når man er…

Bragt i Ekstra Bladet d.d. – men ikke lagt på nettet! Du må læse den på Infomedia.

 

Leave a Reply