Voyeur.

Synes, det der Oscar var en flad fornemmelse. Uden tvivl er der hvert år en masse fantastiske film og præstationer, der ikke bliver nomineret, og som burde være blevet det. Eller hvad siger du, Ryan Gosling? For eksempel ’Shame’ af instruktør Steve McQueen. Filmen, der har Michael Fassbender i den altoverskyggende hovedrolle, har strøget priser og nomineringer til sig, men var ikke med  i kapløbet til en Oscar.

Det kan der være mange årsager til, men grunden er ikke, at filmen ikke er god. Uanset, hvad man kan mene om emnet og hovedpersonen, så er ’Shame’ et rystende indblik i en enkelt mands psyke, i ensomheden som vilkår for det urbane menneske. Det er en vellavet og hjerteskærende smuk film, der er helt inde og røre ved tidsåndens ømmeste punkter.

Og det er blændende godt gjort. En mand har sjældent været mere afklædt i både overført og reel betydning. Michael Fassbenders præstation som sex addict er nøgen, uafrystelig og uforfængelig. Som hans selvdestruktive søster er Carey Mulligan en åbenbaring.

Og når man sidder der i mørket om tilskuer til det fængsel af kød, Fassbenders figur har bygget om sin tilværelse og sin sjæl, er man tvunget til skiftevis at lade sig suge ind af hans krop, hans blik og til at se væk, når det bliver for meget. Han ved ikke, hvor grænsen går, for han har ikke selv nogen.

Og det er nok det, der har været for meget. Det slog mig, da det lille fake doku-indslag kom undervejs i Oscar-showet. Dygtige, sympatiske skuespillere satte ord på hvad det er film kan. Vise os selv. Gøre os klogere. Løfte os.

Men der er ikke meget Hollywood-ending over ’Shame’. Ikke en eneste årsag/virkning-forklaring og endda en åben slutning. Oveni det fortællemæssige, så det er usædvanligt, når en mand som McQueen vælger at se på sit eget køn med et så ufravigeligt og ikke-undskyldende blik.

Michael Fassbender er en flot mand. Og veludrustet, ser det ud til. Uanset køn eller seksuel orientering, kan man ikke lade være med at se på ham. Hans Brandon har også derfor nemt ved at få det næste sexfix. Men når hans misbrug rammer bunden, så ser vi, det attraktive mandeliv vende vrangen ud på sig selv. Hans fortvivlede grimasse midt i akten, der aldrig vil forløse det, han bærer i sig. Et krampagtigt, kopulerende skrig om hjælp.

Man får ikke lyst til at steppe, når man har set filmen. Man er muligvis lidt trist over tiden eller nedtrykt på mandens vegne. Og det er alt rigeligt, for at have fået en stor oplevelse fra en hamrende modig, lille film.

Jeg var venligst inviteret af Camera Film til at se ‘Shame’.

5 Comments

  1. Jeg var engang involveret med en type som ham og det vil være skræmmende at se filmen, men den lyder til at være se-værdig.
    Du skriver godt og fængslende. Hurra for film, det tør bryde grænser!

Leave a Reply