Exhibit B(eefcake).

Hvis man ikke har været i en boghandel eller læst kultursektionen i avisen for nylig, så har man muligvis ikke lagt mærke til det, men sex er alle vegne i populærkulturen for tiden. Og? Det nye er, så vidt jeg lige kan se, er hvordan mænd i bøger, film, reklamer og hvor som helst, virker til at nyde at stille sig rådighed for det kvindelige blik.

I bøgerne har ’Fifty Shades’-serien pustet liv i soveværelser, pendlere og i forlagsbranchen. Og i en masse andre brancher, der skynder sig at følge efter, fordi grå er det nye sort.

Men især film som sidste års ’Shame’ til premiereaktuelle ’Magic Mike’ – dybest handler begge vel om, hvordan den attraktive mandestereotyp kan vendes på vrangen, og at hovedpersonen opdager, at han vil være mere end sin krop. En ekstremt tiltrækkende krop, som instruktørerne gladelig lægger op på beefcake-fadet, så muskler og testosteron nærmest drypper, mens den eksistentielle krise indeni spiller sig ud.

Jeg kunne også nævne ’Hamilton’; for mig var det et ekstra lag i filmen, at det var en kvinde (Kathrine Windfeld) der havde instrueret, og fået Michael Persbrandt til at se kodylt lækker ud, mens han ordnede verdenssituationen, bevæbnet med blå øjne og biceps. En mand ville ikke have filmet voldelige kampscener som nænsomme studier i af en krop i perfekt selvkontrol og råstyrke. Tror jeg.

Nu har jeg interesseret mig for film, kommunikation og ja, mænd, i en del år efterhånden. Og noget af det, der slår mig som noget nyt (eller måske har jeg bare ikke set det før), er den måde, som mandlige A-liste-skuespillere nu giver los til lanceringen af filmene. Og i det hele taget. Trutter med munden og byder sig til halvnøgne i positurer, der tidligere var forbeholdt homoerotiske modeserier og starletter som Megan Fox.

For eksempel kan en mand som Michael Fassbender åbenbart ikke beholde tøjet på, når der skal tages billeder af ham til magasin-interviews. Højst distraherende.

Men kvinderne vil have det. Råt for usødet. De vil læse om mænd, se dem på lærredet, både det indre og det i biografen. Og det må gerne være to mænd. Da jeg selv var inde at se den virkelig fine ’Weekend’, hvor to bøsser har en one-night-stand og forelsker sig, var der siger og skriver kun en eneste mand inde at se den. Resten af salens publikum var kvinder.


Og hvis det ikke er nok, så tyer flere og flere til den genre, der hedder fan fiction. Der kan man få A-liste-skuespillere til alt. Det kræver ikke engang skrivetalent i ’Fifty Shades’-klassen (sic), bare fantasi. Og jo mere beskidt, jo bedre.

Tag f.eks. denne relativt afdæmpede forside på Empire Magazine med Jeremy Renner. En fanfic-forfatter blev, splitsekundet efter bladet kom på gaden, inspireret til at skrive en hardcore sexscene mellem Renner og Colin Farrell. Og en til og en til, fordi efterspørgslen var der.

Jeg blev lidt forarget først. Men så kiggede jeg på coverbilledet, og blev enig med mig selv om, at Renner selv er ude om det, når han stiller sig sådan op.

 

 

 

 

 

PS: I øvrigt – jeg havde håbet, jeg kunne undgå den, men jeg bliver nødt til at nævne Fassbenders diller. I ligestillingens navn kunne man jo godt kræve mange flere full frontal scener for mænd, og jeg skal ikke brokke mig i den henseende. 

Jeg vil nu påstå, at det kræver mere for Hollywoods mænd end for kvinderne; når en skuespillerinde smider tøjet, har man allerede en ret klar ide om hendes kropsform og barm. Mænd kan skjule meget (eller lidt).

Men når bukserne er røget, er trolden ude af æsken. Og der bliver den.

1 Comment

Leave a Reply