Kig til maskinrummet.

Så. Den her blog, ikke? Den er pt. mere et udstillingsvindue for mine klummer, anmeldelser og artikler, end et råt indblik i forfatterindelivet. Sådan er det egentligt bare, fordi jeg nok stadig tror, at kunst må vente, at opgaver og arbejde (med løn!) går først.

Så der har ikke været så meget (fiktions)skrivning at skrive om. Det arbejder jeg på at få ændret. Men det seneste år har været et forhindringsløb, hvor hjerne, hjerte og hånd ikke rigtigt kunne mødes.

Så var det pengene, flytningen, jobbet, kærligheden. En efterårsferie, hvor de fire ting fyldte alt, mens jeg var taget i et sommerhus for at skrive videre på en toer til ’Smerten selv’. Og man kan godt logge af de sociale medier, men det er meget svært at logge ud af tanker og følelser, der kører i ring. Og en ulykkelig forelskelse og andre katastrofer er edderødeme svært at skrive på.

Så da jeg bagefter skulle præsentere det for min redaktør, så var han ikke synderligt begejstret. Det havde været en kamp at få skrevet de lidt over 100 sider, men de var ikke gode. Mente han. Jeg blev skidesur.

Jeg lagde manus væk. Og begyndte at skrive klummer. Først klogt og følsomt for Information, siden klogt om sex og singleliv for Alt for Damerne. Jeg kom videre. Skrev en flok noveller hist, her og der.

Overvejede, om jeg kunne skære toeren til, men vigtigt føltes det ikke. Jeg smilede bredt, nærmest med sand mellem tænderne (fra den tropestrand, min morder er i eksil på), når folk spurgte til den krimi.

Jeg hvæsede og lo, mens sandkorn dryssede ud: ’Måske skriver jeg ikke krimier, flertal. Måske skriver jeg kun, når jeg har en kontrakt. Jeg vil have forpligtelser og deadlines, alle andre giver mig deadlines end forlaget. Show me the money!’

Jeg fik travlt med alt andet. Jeg fik holdt to ret gode fester, f.eks., nemlig en Blixen Bootleg fest og en Kulturnat i Dansk Forfatterforening. Skrev artikler. Fik en kontorplads. Opgaver. Oplæsninger.

Jeg blev inviteret til at tale om sociale medier på et andet forlag, hvor jeg talte længe og inderligt om værdien af at kigge ind i forfatternes maskinrum. Som om jeg selv gjorde det, ha! Så se det her som et forsøg på at tage min egen medicin.

Og så begyndte en meget irriterende kvinde at blande sig, midt i alle mine bekymringer og kommen-videre. Hun siger og gør spøjse ting. Hun er vred, hun har måske mistet et barn, måske endda lidt af forstanden. Så jeg begyndte at skrive hende ned. Lidt hist, lidt her. Hun blev ved, hun vil mig noget. Vi får se. Min detektiv rører også på sig, han kan komme, når han ved, hvad han vil.

Min redaktør har pænt spurgt, om jeg måske vil skrive en erotisk novellesamling. Sådan en 10-15 noveller, et eller andet sted mellem pæn, parfumeret damebladsstil og litterært lir. Hvilket er ca. dér, jeg plejer at skrive erotisk, når jeg skriver erotisk. Så det er faktisk det, jeg gør nu.

De noveller stritter også. Og strutter. Og drypper. Og det er bare i mit hoved og i skitser, nu skal jeg bare have skrevet og tæmmet. Piece of cake, ja?

1259-934x

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.